United States or Cabo Verde ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den Gang kjørte man i jævnt Trav ind ad Porta del popolo; Kusken knaldede med Pisken, og man blev høitidelig modtaget af den store Obelisk med Springvandet omkring, hvorefter man kjørte op ad Corsoen, der vistnok ikke var mindre kjedelig end den nu er, men som dog ikke ved Støi og moderne Glimmer forstyrrede den Ankommendes forventningsfulde Stemning.
Sangen kunde endog pludselig afbrydes af en munter Samtale og en hjertelig Latter. Jo varmere Solen blev, desto gladere lød Melodien, og desto livligere og mere fortrolig blev ogsaa Stemningen ombord. Og saaledes vedblev man da at glide langsomt ned gjennem Solskinnet, ned ad den stille Flod med de sommerklædte Bredder.
Frisproget gjorde meget til, at hver strax følte sig vel i Huset, som optaget i den nære Kreds. -Naar Erhard blot ikke siger det ved Middagsbordet, sagde Fruen. Erhard kender sin Fa'er ... Gerster har saa megen Korpsaand, forklarede hun Berg. Der blev talt om Spisestuen: om man virkelig ogsaa turde lade dem spise tyve. Naar Mo'er vil ta' Skammekrogen bort, kan man spise fire og tyve, sagde Erhard.
Violinen var som en stor Stjærne, hvorfra der straalede rød og blaa og gul og hvid Ild. Den fremtryllede Synet af Blomster. Der var et vildt Hjærte i den. Kom indentil! bad den gamle Fisker rent højtidelig, da Jakob havde afspillet. De blev bænket derinde og beværtet, der var ingen Ende paa Folkenes Glæde over at have faaet Musik til Huse.
Han talte halv hojt, med en bekymret Stemme, mens han vuggede sit Caesar-hoved frem og tilbage. -Naar man nu blot var vis paa, at vore Befuldmaegtige fandt den rette Tone , sagde han. Hvad det nu frem for alt gaelder, er, ikke at opgive Nationens Vaerdighed. Han blev ved at tale hojere, henover det stille Hoved, der laa, som det lyttede paa sin Pude. -Ti endnu er vi ikke ydmygede, sagde han.
Alle Medarbejderne sad kjoleklædte ved Bordene gennem Stuerne, hvor Hr. Gravesen i Feststemning Hr. Gravesen havde selv været Referent ved Kommunens Middag havde tændt alle Gaskroner, og nikkede og hilste gennem Rummene til Berg. Der blev læst Korrektur, og der blev skrevet Referater alle var i Virksomhed.
Borgen, der laa paa en isoleret Klippe lige ved Kysten, blev i Middelalderen paa ny befæstet af Johanniterridderne, og efter at Tyrkerne havde erobret den, ogsaa af disse bevaret som Fæstning, indtil den c. 1840 blev opgivet. Siden den Tid ligger den ganske øde.
-Aa, Du, sagde Generalinden: det gør godt at sidde. Det har været en bevæget Dag. Fru von Eichbaum nikkede, og, mens de to Søstre tænkte paa de samme Ting, sagde hun efter en lille Stilhed: -Gud, Du, da jeg saá Hundene, blev jeg jo unægtelig forfærdet....
»Ja bind Du Stykkerne sammen, og lad mig saa see, Du hjælper Nicolai med at slaae alle Ruderne ud i Præstegaarden, at I kan blive færdige med det Stykke Arbeide til Middag«, sagde Præsten, idet han gik. »Blev han vred?« hviskede jeg til Andrea Margrethe. »Vred? Nei saa kan De troe, han havde nok talt til Dem paa en anden Maade nei han er slet ikke vred; De kan være ganske rolig.«
Faderen vendte sig imod Vinduet. -Er Stella oppe? spurgte Excellencen. -Sikkert, sagde Faderen og undgik forsætligt et "Ja". Som i Løbet af et Sekund blev Excellencens Ansigt mørkere: -Hun har det ikke godt denne Gang, sagde han efter en Stilhed.
Dagens Ord