United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Har De noget imod at følges med mig?" "Nej hvad skulde jeg have imod det?" De blev ved at passiare sammen, mens han tog sit Overtøj paa. Anna havde faaet Tungen paa Gled og pludrede løs om, hvad der faldt hende ind. Mest var det nok om Vejret og sligt. Men det var iøvrigt Flyge ganske ligegyldigt. Han stod blot og saa paa hende og lyttede til hendes Stemmes lyse Klang.
Saa blev det overdraget til Corpus Juris og mig at vælge hver sit Parti, hvorfor jeg skyndte mig at vælge Andrea Margrethe. Men herimod protesterede Corpus Juris, idet han paastod, at han som den Ældre havde Ret til at vælge først, og at han vilde vælge Andrea Margrethe.
Et Par Timer efter sank Mercator. Den huggede haardt. Vi blev i Klitterne om Natten og saa' derud og haabede, Skuden skulde holde. Men de to Master faldt. Saa var der ingenting mere at vente paa, alt var forgæves. Det var Morgen. Der kom Folk til og bragte os her op til Gaarden ... Færdig.«
Frøken Boserup blev ved med Foreningen: der var naturligvis ingen Tilslutning paa Frederiks. Men Qvam raabte nede fra Bordenden: -Det vil vi ikke høre, det vil vi ikke høre; og slog med sin Ske i Tallerkenen. -Det vil vi ikke høre, det vil vi ikke høre, raabte de alle i Kor.
-Hvor det klæ'er hende, sagde hun og blev ved at se efter dem, med en pludselig Fugtighed i Øjnene: Naar Karl blot ikke forsømmer sit Kontor. -Kære, Du, Karl, der er blevet som et Kronometer, sagde Generalinden, og lidt efter: -Og Du, han sidder vel heller ikke paa den Kontorstol for Evigheden. De to Søstre sad med hinanden i Hænderne.
Det maa være os en Tilfredsstillelse for os alle, mine Herrer, en Tilfredsstillelse og en Lykke at vide vor ophøjede Konge i Spidsen for vore Bestræbelser med sine naadige Ønsker om vor Fremgang ... Der blev atter raabt Bravo, og Konferensraaden sluttede med et højt »Leve« for Hans Majestæt.
Frøkenen var begyndt at nikke i sin Stol Frøkenen blev let søvnig, naar hun skulde høre og snart sov hun med Hænderne foldede over sin Kat. Katinka holdt inde og sad tavs. Udenfor blev Gassen tændt og lyste Stuen op: Billederne paa Væggen, det gamle Uhr og Frøkenen, som sov med sin Kat paa Skødet og Hovedet ned paa Brystet.
Det er, hvordan de Asener har faaet fat i mit Portræt. Det er jo det sidste, der blev taget af mig det har jeg ellers ikke givet til Andre end Dig og saa ..." Hansen-Maagerup saa bedende paa ham. "Bøg, Du maa ikke være vred, det er mig, der ..." "Har Du givet ham det?"
Men jeg gentog blot mit foregaaende Svar. "For sidste Gang: Hvad véd De om Dr. Nikola?" "Jeg har sagt Dem det," svarede jeg med tungt Hjerte. Saa hævede han Haanden lidt og gjorde Tegn til Mændene ved Døren. Jeg blev straks grebet og kastet paa Ryggen ned paa Gulvet.
Etatsraaden stak Lommetørklædet i Lommen, rømmede sig: "Nej," sagde han og saá atter lidt paa skraa over paa Høg, "det var ... var besynderligt." Højvelbaarenheden stoppede igen, men han blev ved at lede efter Ord. "Besynderligt," gentog han saa noget slæbende, tog pludselig i og sagde: "For noget var der bag ..."
Dagens Ord