United States or Cuba ? Vote for the TOP Country of the Week !
Generalinden og Oberstløjtnant Falkenberg talte, mens Samtalen blev alt livligere og Admiralen var rykket Fru Feddersen ligesom en Kende tættere paa Livet, om en Ven af Kredsen, der var Guvernør hos Prinsen og forberedte ham til en Eksamen. -Men han er jo meget bunden, sagde Generalinden: sove som han maa i Værelset foran.
Jeg skrev paa Skibet en udførlig Anmeldelse af Jerichaus Hercules og Hebe, bestemt til Optagelse i "Fædrelandet". En ung Italiener, der skulde i Land i Brindisi, lovede at indlevere den paa Posthuset der; men den naaede aldrig sin Bestemmelse. Ligesaa smilende som Reisen havde været fra Ancona til Brindisi, ligesaa mørk og ubehagelig blev Fortsættelsen.
Jomfru Villadsen blev ved at græde, med underlige korte Kluk, der rystede den forvoksede Krop. -Ja, det er vel sandt... det er vel sandt, sagde hun.
Medens han nu levede der med hende som Kone, kom der en Mand paa Besøg. „Skal vi to ikke bytte Koner?“ sagde den fremmede engang paa en Kajaktur. „Umuligt! Hun er saa let til at blive skinsyg!“ Og den fremmede maatte rejse bort uden at faa sin Vilje. Pebersvenden havde ikke villet laane sin Kone ud, fordi der var den Ejendommelighed ved hende, at hun kom til at lugte af Ræv, naar hun blev svedt.
En af Brandhagerne havde faaet fat i Skulderen paa det og rejst det over Ende; men Taget var straks glippet igen, og Skikkelsen var sunken tilbage i Dyngen. Alt Arbejde standsede et Par Sekunder. Ka' I se! hviskede Rasmus Der var den ene! Flere Lygter! Flere Lygter! skreg Forvalteren. Men der var ikke flere Lygter. Og nogle Mænd blev sendt af Sted op paa Gaarden.
Tom og hans Venner delte Skæbne med de andre. Paa Grund af deres kraftige Bygning og udviklede Muskulatur blev de ligefrem et Stridens Æble imellem flere Opkøbere fra Madagaskar. Alvez var henrykt. Buddene faldt livligt og Priserne steg.
Man hørte Skuespillerne hviske nede i det mørke Hus, og oppe bag Tæppet Skridt og Kommandoraab, indtil Rampen med ét blev lys, og der lød et langt »Aah!« fra Parkettet: man saa' Tæppet for første Gang. Engle trak et Fløjelsforhæng bort fra en Søjlegang, hvorfra man en Foraarsmorgenstund saa' gennem Ørstedspark ud mod det ny København. Frem gennem en Sidegade lyste Palmehusets Kuppel i Solen.
Under de sidste Maaneder blev de sat saa langt tilbage, som Mennesker kan komme; de bekvemmede sig først til at spise Rakkeres og Hedningers vanærende Kost, Heste, Katte og Hunde, siden tog de til Takke med samme Slags Mad som de allerlaveste ormespisende Vilde, Mus og Skælbidere; tilsidst mættede de sig paa dyrisk Vis med Aadsler og andet Affald.
Føj for den slemme, tænkte han, dèr røg s'gu halvandet Tusind Pund, de #kunde# været spart; det var ligegodt en lovlig dyr Kæreste ... Og ind gennem Kahytten styrede han og lige fluks i Kammeret til Miss Mary. De andre blev siddende og pimpede, flere af dem døjede med at se Glasset.
Hvert Øjeblik blev hun stødt ind til Huus. -Hold Dem blot tæt til mig, sagde Huus. Man hørte ikke Ørenlyd for den ranglede Massemorderske og et Par Lirekasser, som blandede General Bertrands Afskedskvad sørgeligt med Ajaxernes Duet.
Dagens Ord