United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Carruthers Dagligstue, mente jeg for det er ikke mere min, og paa Lørdag, i Overmorgen, maa jeg sige Farvel til den for bestandig. For jeg kan lige saa godt sige det med det samme det gik ikke. Hr. Carruthers afslog roligt, men bestemt at adlyde sin Tantes Befaling, og jeg skal altsaa være gammel Jomfru!
Klokken tre kom Sigrids Broder og en ældre Kvinde, hun skulde hjem. Axel fik Lov at følge med. Det var hørt op at sne, Natten laa ren og kold. Sneen lyste. Nu fik Axel da at vide, hvor Sigrid boede. Han gik hjem i sit Kammer, løftet, fast bestemt paa at vinde Sigrid. Der gik nogle Dage. Axel blev trolovet med Sigrid.
Det fanger Bund, og vi svejer, som beregnet, om foran Skibet, der stod med Stævnen mod Land men i det samme dukker Bovsprydet op af Søen, helt tæt bag ved os ... bare en Favn længere, saa havde det hugget op gennem Redningsbaaden, og #væk# det var vi gaaet, alle Mand, li'saa bestemt. »Tag Tørn ved Pullerten!« raaber vor Skipper. Vi fik Tørn og laa nu seks-otte Favne i Læ af Vraget.
Endelig sagde Præsten: »Nu har jeg fundet et Æmne, der er værdigt at besynges. Vi ville skrive et Rimbrev over til Nicolais Fader og fortælle ham om Nicolais Forlovelse med Andrea Margrethe, det vil bestemt glæde ham at høre, hvilke Fremskridt hans Søn gjør herovre.« Dette Æmne var ikke efter Andrea Margrethes Smag, men hun blev nødt til at give efter.
Dette var en Ordre til mig, disse fire Ord, en Ordre saa klar og bestemt, som var den kommen lige fra de faste Læber, og med de kolde, graa Øjne stirrende ind i mine.
Pludselig lo han godmodigt ved sig selv. Og han faldt i Tanker, tænkte just ikke paa Fortiden eller paa noget bestemt, men han følte sin Beskedenhed, sin gamle fortrolige Anger over Vanskæbne, han følte sin Ensomhed.
"Torquilstone var rædsom, kan jeg se," sagde Lady Merrenden. "Hvad sagde han, Robert sig os alt? Evangeline ønsker det ogsaa, er jeg sikker paa, lige saa vel som jeg." Robert saá meget bleg og alvorlig ud, man kan se, hvor bestemt hans Mund i Virkeligheden er, og hvor faste hans kære, blaa Øjne.
Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer for at gøre det, som din Hånd og dit Råd forud havde bestemt skulde ske.
Bare hende Dag og Nat: hendes Haand, som den havde ligget der; og saa mange Gange havde hun talt til ham og dér havde hun set paa ham ja bestemt ... Om Natten sov han ikke, viklede sig ud af Tæpperne og ind i Tæpperne. Gentog det samme evig. Der havde hendes Haand ligget vilde hun røre ved ham?
Men hvem fortsætter?« »Nu maa De komme med Noget«, sagde Corpus Juris, idet han bøjede sig over mod Præstekonen. »Ja lad nu Mo'er ogsaa komme frem«, sagde Præsten, »hendes bliver bestemt det Bedste af det Altsammen, saa faae vi saadan en smuk Slutning.«
Dagens Ord