United States or Ireland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dødtræt var han nu ogsaa bleven og gennemisnet af Regn og Blæst. Han tumlede afsted gennem Mørket, snublede over Stenene og gled ud i Dyndet. Det er ikke saa let at gaa, naar man er ene og har Hastværk og ikke kan se. Gang paa Gang gled Benene fra ham, og han gik paa Hovedet, undertiden i Dyndet, undertiden mod en Sten. Men han gik og gik. Vilde den Vej da aldrig faa Ende?
Han maatte komme strax, blev der sagt. Theodor Franz var paa »Victoria«. -Naa, sagde Berg, frisk Mod. Det var, som om de alle var blevet ligesom tungere i Benene, naar de skulde rejse sig. -Farvel, Frøken, sagde han. -Farvel, Frøkenen fulgte ham til Dørs. Man vekslede med Frøken Hansen og i det hele i Victoria-Kredsen ejendommelige forstaaelsesfulde Haandtryk i den sidste Tid. Berg hørte Hr.
Og Ida, der nu uvilkaarligt blev ved med Øjnene at følge det nøgne Legeme, sagde sagte og blev rød, far hun havde sluttet Ordene: -Han er dog ikke saa smuk som Du. Karl saá pludselig ned paa hendes Ansigt: -Du er s'gu begyndt at se paa Mandfolk, sagde han. Og han lo, mens han pludselig strakte Benene: -Skal vi saa gaa, sagde han, da Jockeyen var ude, og de rejste sig.
Saa bøjede hun sig ned over mig for at se, om jeg sov, og krøb saa sammen i sin Krog, paa Hug med Hovedet mellem Benene. Jeg rejste mig op og forsikrede hende, at jeg ikke brød mig det mindste om Tagdryp, og bad hende om at lægge sig ordentligt til Ro. Hun rejste sig og lagde sig ved Siden af sin Mand.
Pluraliteten lejer sig en Lejlighed af den Slags, hvor man jager Benene gjennem Sovekammervæggen, naar man vil strække sig lige i Sengen. Opholde sig i den Slags Huler meer end højst nødvendigt, gjør man naturligvis ikke, og Kasinoet er og bliver derfor eneste Tilflugtssted. Hvad enten man vil eller ej drives man ned til det paa alle Tider af Dagen.
I nogle Dage stod den som et tavst Vidne, saa en skønne Nat var den ogsaa borte. Og alt var, som det havde været i Hundreder af Aar. Hunden har været længe borte. Jeg har fløjtet og raabt. Nu kommer han sluskende med Halen mellem Benene. Hvad Satan ... Han ser saa ynkelig ud og piber. Hvad Han begynder igen at gaa med Snuden lige i Jorden. Et Sted munder Stien ud i en lille Eng.
Svendsen gned sig under Næsen og snøftede. -Steg, sagde han, Steg er 'et. De var til Ende med Billederne og sad lidt stille ved Toddyglassene. Det var ligesom Bai faldt sammen. -Ja, sagde han: men hvordan er Livet, Svendsen. -Hvordan er Livet, Gamle, med en svag Kone? Svendsen svarede ikke. Bai sukkede og strakte Benene ud fra sig.... -Ja, Gamle, sagde han. Ja vist er det.
Jeg kunde ikke gaa paa Benene og krøb derfor videre paa Knæene, men endnu havde jeg dog mine Kvaner paa Ryggen; og hvorfor skulde jeg vel ogsaa kaste dem fra mig? Det sidste Fjæld, vi skulde over, kom nu til Syne. Jeg kravlede fremad, Fjældet var temmelig højt.
Da han naaede op paa Fjældskrænten, fra hvilken han havde gjort Springet ned over Faaret, saa han op og fik Øje paa en lille, vissen Mandsling med spidst Hoved og plirende Rotteøjne; han sad bøjet fremover oppe paa Æggen med Benene dinglende ned over Fjældet og stirrede paa Niels. Niels stod som groet fast til Klippen og stirrede paa Mandslingen deroppe.
Naar Kandidaten sad midt i en Stue, saá han ud, som han var anbragt i en Krog, og han holdt Benene underligt ind til hinanden, som gemte han dem i en Fodpose. Fru von Eichbaum, der hørte nogen ude i Gangen, sagde: -Ja, Foraaret er jo svært for alle den Slags Tilfælde ... Kandidatens "Tilfælde" var et Maveonde. -Men har De nu ogsaa i Vinter haft Lammeskind under Deres Bord?
Dagens Ord