United States or Serbia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Denne Anstrengelse gav Minna hendes Kræfter tilbage, og hun, der et Minut før neppe syntes at kunne støtte paa Benene, løb under Plaskregnen de sidste Skridt saa let, som om hendes Nerver slet ikke vare blevne rystede.

Baronen . En gammel Mand? Ambrosius . Ja, gammel og skrøbelig. Han kunde jo neppe staae paa Benene, da de kom slæbende med ham, og han bad saa mindelig for sig. Det skar mig i Hjertet at see, naadige Herre! for jeg er nu engang noget blødhjertet af mig. Jeg kom til at tænke paa min egen gamle Fader, som ogsaa er svag og vanfør, Gud bedre det!

Vandet er meget klart i Tropeegnene, og vi kunde fra Dækket see, hvorledes de fægtede med Benene for at holde sig nede, medens Haanden med Hammeren var i livlig Bevægelse; naar de saa kom op, var det pudsigt at see Vandet trille i Draaber af deres sorte Uldhaar, der et Øieblik efter var ganske tørt.

Da han var kommen midtvejs ud, giver de hvide Mænd sig pludselig til at svinge Tovet; Manden, der nær havde mistet Taget, slyngede nu ogsaa Benene om Linen og holdt sig saaledes fast, skønt han efterhaanden blev ganske ør i Hovedet. De hvide Mænd, der saa, at han holdt sig godt fast, gav sig nu til at svinge Tovet med stor Voldsomhed.

Hvorpaa Retten lod straks indkalde tvende Bartskærere at bese hendes Tilstand, da hun af al Magt satte sig derimod med Vrede og Bisterhed og vilde ikke, at nogen maatte røre hendes Ben, sagde, at de kunde ej skønne derpaa ; thi hendes Svaghed var inden i Benene.

Hun sagde altid: Dér har vi jo den lille Frøken Brandt, som om hun opdagede hende paany hver Gang. De tre Patienter sad ved Enden af Sengen og spillede Kort med Uldbukserne i Aal højt op om Benene. Men Schrøder vilde i Seng. Han sad i den bare Skjorte paa Sengekanten, Benene hang, som sad Knoglerne løse paa ham. -Nu maa De helt i Seng, Schrøder, sagde Ida.

Hun speidede efter hans Ansigt, mens han satte sig nær ved Flygelet: -Nei intet: og hun hørte op at spille. Greven slog Benene over hinanden og strakte sig let i Stolen. -Nei han var uskadelig. Hun skiftede Plads, satte sig hen i den lille Sofa og spurgte, hvem der var af Gæster. Greven fortalte. De talte om forskellige Ting. -Er Carl kommen hjem, spurgte saa Greven. -Jeg tror ikke

Lieutenanten blev ved at fortaelle i Virkeligheden havde han ligget i Nr. 10, hvor der i Dognets Lob var faldet to Granater : -Hedt var'et, sagde han, men man vaenner sig jo til Ilden. Han strakte Benene frem for sig og foer fort med Snakken, mens han, som i Tanker, forte Tines slappe Haand ind mod sit Knae. Saa De de Dode? spurgte Tine kun og flyttede sig ikke.

Der er blevet en stor, rund Plet som efter to Vilddyrs Kamp. En Træsko ligger med Bunden i Vejret et Stykke borte. Klampernes Jærnringe er blanke. Lige udenfor Kredsen ligger hun. Det er Benene jeg ser. Det, som først fanger min Opmærksomhed, er egentlig det, at den ene Strømpe er hullet og blotter en af disse Hæle, slidt haarde af de evindelige Træsko.

Som jeg har sagt, vi var aldrig saa snart kommet igennem Porten, før vi tog Benene paa Nakken og flygtede ned i Dalen. Jeg for mit Vedkommende var saa taknemlig over at være borte fra det skrækkelige Sted og endnu en Gang at indaande Himlens friske Luft, at jeg var til Mode, som om jeg kunde vedblive at løbe bestandig. Heldigvis var Natten bælgmørk, og der blæste en stærk Vind.