United States or Syria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun gik ned, hendes Ben vilde ikke baere hende. Hun aabnede Doren, og hun saa, hun var der ikke. Hun spurgte: Har De set min Datter? og hun ventede ikke paa Svaret. Hun sagde Gang paa Gang: -Hvor det er Uret af Tine at gore mig saa forskraekket. Og greben af ny Angst sagde hun: -Men hvor er hun da? hvor er hun da?
-Om det Barn nogensinde lærer at gaa paa sine Ben jeg vidste jo, det vilde komme fra Forhøjningen : Og kun ét Haandtag i Tasken ... ja, saa kan Du gaa.... Jeg var paa Vejen. -Men om Karen først kom det stadig fra Forhøjningen vilde være saa venlig at sætte en Børste i dit Haar. Det er jo en Skændsel at se paa. Haaret var det værste.
Tine fortalte op om alting med en munter Stemme, mens hun lagde Taeppet bedre sammen om hans Ben: Du maa ikke fryse, Fa'er, sagde hun: du maa holde det om dig. Og hun fortalte. Ude i Stuerne begyndte de at bryde op og der blev Stoj i hele Huset, oppe og nede. -De skal jo rykke ud, Fa'er. sagde Tine ind i hans Ojne.
Berg blev svimmel, naar han saa' derned, hvor Stilladserne groede op af Mørket paa svære Ben og spredte sig i hele Rummet, lige op til Kuplen, hvor Lugerne lo mod Dagen én Kæmpekrop, hvor alting sang og virkede ... Højst oppe hang Malerne, som Fluer, under Loftet, og trallede i Kor »Kyssenes Sang« ned over Støjen...
Asta gik ind til de andre. -Gud forbarme sig, hvor dog Mathilde Stern er kedelig, sagde Julie, som sad paa Sengekanten i Søstrenes Sovekammer. -Er det en ung Frue, sagde hun og slog de fremstrakte Ben kækt mod hinanden under Natkjolen. Man gifter sig vel da, for at dette skal høre op.... -Hvilket? -Pyh, sagde Julie blot og krøb i Seng.
Han maatte vel forsøge at blive Klovn, Jokey-Parodist. Hvis han kunde det for sit Ben. Giovanni stod op og gik frem gennem Mørket. Han syntes, det var, som han slæbte en tung Byrde hen efter sig. Han var syv Aar, da han første Gang blev stablet op paa en Tribune, i en Fløjlsbluse med Kniplinger, ved en Velgørenheds-Koncert i Trokadéro. Han gjorde Lykke: han kunde knap holde paa Violinen.
Hun blev staaende med det og smilte: hm, naar det var tørt og der var Lavvande, og alle Herrerne og Agnes Linde vadede ud med bare Ben og pjaskede rundt mellem alle Fiskene. Hvor de morede sig saa. Men en Gang havde en Gedde bidt Agnes Linde i Læggen, saa Dr. Didrichsen maatte hentes. Det var Fru von Eichbaum, som sad dér paa Bredden, under den hvide Parasol.
Hun saa den tomme, urorte Seng, og et Ojeblik stod hun forvirret uden at forstaa, for hendes Ben begyndte at vakle og hun lob hen over Loftet og raabte, meningslost, ind i Gavlkammeret, ud af Lugen: -Tine, Tine! Saa taug hun igen. Hun taenkte: Bolling horer det. Hun sogte at besinde sig, faa fat blot i en Tanke: -Hun er naturligvis hos de Syge, sagde hun. Hun er hentet ned til de Syge.
-Ja, sagde Qvam, og han førte det ene Ben dovent mod det andet: han er jo Statistiker.... -Ja?....
Der var ikke Stole nok at sidde paa, saa at en Del af Gæsterne maatte trække sig over i Stuerne igen; og de Stole, der var i Salen, stod og støttede sig langs Væggene, da mange af dem kun havde tre Ben. Men i Salonerne var der fine, ny Møbler og Gardiner og Portierer; og de gamle, møre Gulve var skjult under tykke Tæpper.
Dagens Ord