United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og paa samme Tid følte han sig paa én Gang saa besynderlig glad, han syntes, han var reddet, nu, da han begyndte at tale, var frelst han følte, at latterlig var han ikke, bedre værd end til at haane. Og pludselig standsede han og saá paa Manden. Der blev en Pause, William ventede, stirrede paa Ansigtet. "Naa ja, det er jo lovende."
Og fra Vejen i Morket horte man i Larmen de utydelige Lyd fra de Flygtendes Tog, der aste forbi fra Sonderborg paa fireogtyvende Time. -Hor, det ta'er til, det ta'er til, klagede Madam Bolling i sit Kokken. -Ja men sov nu. Det blir jo Dag og du har ikke sovet. Madam Bolling blundede hen og stonnede let i Sovne. Dagen begyndte graa at gry. Ogsaa Tine slumrede lidt, laenet mod den sitrende Mur.
Campion satte sig ved Siden af mig i Sofaen og begyndte straks med at sige, at jeg burde gaa med dem i Teatret; jeg talte med min Fløjlsstemme og sagde, at jeg var i alt for dyb Sorg, og han bad næsten forvirret om Undskyldning. Han ser ganske godt ud, fiks og velklædt som Lord Robert, men han har ikke den smukke Skikkelse. Vi talte sammen i omtrent ti Minutter.
-Det er s'gu noget Svineri at hale rundt paa alle de Beværtninger, sagde Karl. Med Glasset foran sig begyndte han at læse igen. Men lidt efter lagde han den gule Bog ned paa sit Knæ og smilte. Han tænkte paa, det vilde i Grunden være grinagtigt at gaa med Ida Brandt saadan et Sted, for hun havde naturligvis aldrig set det, Gud la'er skabe. ... Fru von Eichbaum sad ved sit Skrivebord.
Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var. Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.
-Herregud, sagde Fangel, saa ser man Vorherres Sol igen. De vraltede ned ad Havetrappen og de fik Toddyglassene stillede paa Plænen, og de spillede, liggende paa Maven, mens de slog i Græsset med de store Hænder. Moderen sad paa Havetrappen og lo og lo. Men et Uldtæppe lagde hun over gamle Fangel. Folk fra Landsbyen kom op og begyndte at gaa forbi i Alléen.
Men det var Overdrivelser, Nina overdrev. Men hvorfor troede hun ikke paa ham hun elskede ham ... og troede ikke.... Tankerne begyndte igen.
Saa hørte de Teatervognene paa Gaden og tog et Par Tørklæder om, for at staa lidt i det aabne Vindu. Vognene rullede rask forbi, og Sværmen begyndte at vælde frem oppe over Torvet. Det var det »hele København«, der havde villet vise »det«, som Bladene skrev, »uden Skyld saa haardt ramte Personale« sin Deltagelse og havde overværet »Victoriateatrets« Førsteforestilling.
Vigtigper! sagde Charlotte og fôr op og satte sig paa Skødet af Søsteren Lille Vigtigper! sagde hun og gav sig til at kæle for hende. Og saa trak de Kageskaalen hen til sig og begyndte at spise af Pebernødderne, idet de gensidig puttede dem i Munden paa hinanden og lukkede efter med et Kys. Usch! mumlede Frøken Anna det er væmmeligt at se paa Jer to ...!
Jeg forstod, syntes jeg, at jeg skulde og maatte igennem dette, thi først da kunde jeg naa det, jeg stræbte efter. Og atter begyndte jeg at kæmpe. Atter gik jeg ud blandt andre Mennesker, rolig stillede jeg mig som Skive for deres Spot. Og da de saa min Ro, blev de dristigere, skamløsere i deres Haan. Jeg bar det, thi jeg forstod, at dette vilde høre op, og det hørte op.
Dagens Ord