United States or Marshall Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Solen gik ned, og henne ved Skovindgangen tændte man de kulørte Lamper paa Æreporten. Karlene drev af med Pigerne om Livet. Alle Bænkene langs Vejen var fulde. I ømme Stillinger sad de og kæredes forborgent. De begyndte at høre Musiken fra Dansepladsen og den summende Lyd af de mange Stemmer. -Nu skal vi træde Dansen, sagde Bai.
Da han kom hjem, kunde han ikke sove, han gik op og ned ad Gulvet, frem og tilbage, Saa satte han sig ved Bordet og rodede i nogle gamle Stilebøger. Han rev nogle hvide Blade ud og begyndte at skrive. En Gang imellem rejste han sig, gik op og ned, satte sig igen, alle Bevægelser underlig mekaniske, søvngængermæssige. Og naar han gik, bevægede han Læberne sagte.
Denne Combination foruroligede den gamle Hertz, der begyndte at faa Reisefeber og hvert Øieblik trak sit Gulduhr med Dæksel op af Lommen. Endelig indrømmede Minna, at det kunde være paa Tiden at bryde op. Ved den lille Bro var der ingen Baad at se.
Liget begyndte pludselig at tage Fart ud over det glatte Hø. Og idet det faldt tungt ned i Favnen paa Drengen, der ikke kunde magte det, trængte der sig en Lyd af indeklemt Luft frem af dets Hals: Bæ uv! ræbede det lige ind i Ansigtet paa ham.
Theodora var den eneste i Huset, der var fuldstændig uberørt af »Ballet«, og ubekymret sang videre i sin Kælder, saa hun undertiden overdøvede alle Frøknerne. Indbydelserne var sendt ud, og Frøken Frederikke skulde indrette Værelserne. -Dagligstuen bliver som den er, sagde hun, mens hun begyndte at inspicere Huset.
-Jeg har altid haft det saadan, sagde Ida. Men Frøken Berg vilde prøve at flamme det og begyndte at purre op i Idas Pandehaar med en Lommekam: De er jo ikke til at kende, sagde hun og blev ved at purre op i Haaret: ellers ser De jo ud, som De var vandkæmmet.... Frøken Krohn, der sad og saá til med begge Armene paa Bordet, sagde: -Naa, saá De den ny paa Kontoret?
Høg talte mere end i Rejsens allerførste Tid, og han begyndte at undgaa William, mens han stadig stiftede flere og flere nye Bekendtskaber overalt, hvor de kom. Undertiden lukkede han ham endogsaa inde, mens han selv strejfede om, Himlen vidste, hvor. Det var for William de kvalfuldeste Timer: Ene, overvældet af sin knugende Ensomhed sad han Time efter Time i den store Salon og ventede.
Det eneste heldige var, at Malcolm ikke havde haft Tid til at minde mig om mit Løfte, hvad det nu end var, og jeg følte mig sikrere. Det var en rædselsfuld Formiddag, meget værre, end da vi var alene de begyndte næsten allesammen syv Damer foruden Familien at beskæftige sig med Haandarbejde.
»Overhovedet«, begyndte Præsten atter efter en lille Pause, »skal vi huske vel paa, at vi Mennesker ere skrøbelige Kar og smaa Kar, der saare let løbe over, naar man kommer for Meget i os. Det gjælder derfor om at finde det rette Maal. Jeg er altid meget forsigtig i saa Henseende: ogsaa paa mine Døtre har jeg givet vel Agt og vogtet mig for at proppe for Meget i dem.
Immanuel og jeg, der havde hørt det, kunde ikke lade være med at trække paa Smilebaandet. Jeg undrede mig over, at jeg endnu kunde finde Noget komisk. Ak, Ingen vilde mer end Hertz selv have moret sig over den Humor, som laa i denne Feiltagelse, men han var allerede død for Omverdenen. Længe laa han stille hen, saa begyndte han at fantasere.
Dagens Ord