United States or Lesotho ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Hvad var det alt, hun sagde? spurgte Drengen. -Hun talte om Dig, sagde Moderen. Og hun tav igen. Men naar den ældste Dreng var ene ude, gik han, naar han kom til Elsebeths Hus, altid over paa den anden Side af Vejen. For det var, ligesom han var bange. ... Naaede man videre hen ad Vejen til Degnens, kom man til Madam Jespersen.
Jeg er ofte bange for, at det virkelig tilsidst skal gaa mig som Burydans Æsel, især da Corpus Juris siger, at jeg har flere Egenskaber tilfælles med samme Æsel.
"Hvorfor saá De saa haardhjertet ligegyldig ud, da jeg kom hen til Dem," spurgte han. "Jeg var bange for, De var ked af, at jeg kom." Saa fortalte jeg ham om Lady Katherine, og at jeg havde været saa dum ikke at sige, at jeg havde truffet ham paa Branches. "Naa ! Saa boede jeg altsaa hos Christopher, efter at De var rejst forstaar jeg nok," sagde han. "Havde jeg truffet Dem i London?"
"Beskriv de forskellige Typer for mig, at jeg kan se, hvilken der vilde passe paa mig," sagde han med stor Alvor. "Der er Mackintosh-Arten ydmyg og vrøvlet, og en Slags Underbarnepige," sagde jeg. "Det er ikke min Slags, er jeg bange for." "Saa er der Montgomerie-Arten, egenkærlig og grov og gerrig " "Men jeg er ikke Skotte."
Men de havde jo vundet en storartet Sejr. Nu laa Hæren for Stokholm . . . Aprilsolen brød nu og da igennem. De var nær aldrig kommen over Bæltet, som gik med stærk Strøm i det haardtblæsende Vejr. Hestene blev bange og vilde sætte udenbords, saa de maatte surre dem fast i Færgen. Da de kom paa Land og red videre, rejste Axel Hovedet og vejrede rundt.
Hun saá lidt paa Høg, mens hun blev ved at holde Døren paa Klem, ligesom hun var bange for at lade ham komme ind. Saa sagde hun noget kort: "Der er nogen hos Instruktøren." William tog sit Kort frem. "Jeg kan vente," sagde han og gav hende det. Damen tog det, saá paa Kronen og maalte atter William. "Vil De vente her," sagde hun og aabnede Døren til Dagligstuen.
Jeg stod ved vort Vindu og vilde følge efter, men jeg véd ikke ... jeg var bange, saa angst, at maaske var hun død, og jeg sagde til Mama: -Gaar Du ikke med?
Der var hændet meget siden den Dag, da han fortalte, at "Professoren" kom for at spille Komedie og at de skulde assistere. Ja, meget var der hændet, man kunde nok have Lov til at være blevet gammel. Her saá han Margrete. Hun var bleg, og skjulte Ansigtet halvt med Viften. Maaske var hun bange for ham og frygtede hun behøvede det ikke for ham skulde man ikke lide mere. Han saá paa Kamilla.
Katinka kiggede nysgerrigt paa Konen og Mændene i Grøften. -Vil De ha'e noget, raabte Konen gebrokkent. -Uha raabte Katinka, hun blev ganske bange og løb et Stykke. -Det var den stærke Kone, sagde hun. De gik videre hen ad Vejen. I Kanten af Skoven lagde en Flok Tømrere Dansegulv. Der var svalt derinde under Træerne efter den solede Vej. Katinka sad paa en Bænk. -Her skaf vi danse, sagde hun.
Den stod som et Ur, der allerede er runden i Staa. Elsebeth nikkede til Moderen, naar hun kom. Stemmen kom saa dybt nede fra det svære Bryst: -Ja, jeg sidder her, sagde hun. -De sidder jo godt, Elsebeth, sagde Moderen. Katten rørte lidt paa sig og Moderen skottede hen efter den ti for Katten var Moderen bange: den holdt ikke af Fremmede, den vilde ha'e, Elsebeth og den skulde være ene.
Dagens Ord