United States or Honduras ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var maaske barnlig legende og ubetænksomt, men ikke et af Kjærlighedens Judas-Kys. Imidlertid, jeg forstod hverken mig selv eller Dem, og jeg var bange for os begge. Da jeg var kommen hjem, græd jeg, som om Hjertet skulde briste, uden ret selv at vide hvorfor. Men jeg maa vende tilbage til hin Tid. Hr.
Otte nikkede nervøst. Det var Fralandsvind. Og der var ingen at øjne Jens Sivertsen, Fiskeren, bor længere oppe, og hjemme var han jo heller ikke. Hvad skulde vi gøre, vi var saa bange først, at vi ikke kunde sige et Ord, ikke en Gang raabe om Hjælp.
Han gik videre og kom i Nærheden af Hendes Naades Stol: -Hvor har Du været, Hvide? spurgte Hendes Naade, og hun strakte sin lidt fugtige Haand kærtegnende ud mod ham: -Jeg er altid saa bange, naar jeg ikke ser Dig. Hendes Naade slog Øjnene op mod Hans Excellence og han satte sig, brat, paa en Stol, med Armen over Hendes Naades Stoleryg: -Du har mange Gæster idag, sagde han. -Ja, min Ven.
En Bi kom summende op mod Terrassens Skygge, surrede bort igen ud i den store Sol. Det var saa dejligt at sidde her i Fred, næsten som sad hun lidt alene. Hun skottede til Mlle Leterrier, bange ved hver en Støj.
Bange blev han, og med stort Besvær slæbte han sig ud af Huset og gik ind i et andet ved Siden af; og der gemte han sig inde bag Skindtapetet. Her sad han nu gemt, da han atter hørte Støj, og saa traadte der et Genfærd ind. „Ai! Her er Mennesker!“ Genfærdet gik hen til Vandspanden og tømte Øsen to Gange. „Tak, at jeg, som tørstede, fik Drikke!
Saa tvang han sig og sagde: "Han har jo skrevet et Par Artikler i Bladet," sagde han, "og ... De skal ikke være bange ..." Han standsede, fortsatte derpaa roligere; "Det er maaske kun en Overgang." Nina saa spørgende op, "Men de Artikler ... var de ikke ... sære?" "Jeg tror bestemt han har Talent," sagde Hoff. "Tror De?" Det kom hurtigt, med et Glimt af Haab.
Jeg har lovet, at Véronique skal staa udenfor Døren, naar jeg har Besøg." "Naa, saa det er han bange for. Det er meget rimeligt, at han vil faa Ret, siden jeg er i London," sagde Lord Robert. "Men hvor véd De," begyndte jeg med en spørgende, alvorlig Mine, "hvor kan De vide, om jeg vil høre paa Dem? De kan ikke blive ved med at tale til døve Folk, vel?" "Er De døv?" spurgte han.
"Aah, snik snak, Fætter Benedict," skyndte Dick sig at tysse paa ham, bange for at Fru Weldon skulde lægge Mærke til hans Bemærkning; og højere tilføjede han: "kom nu, kom nu bare; vi maa skynde os, inden vi bliver helt gennemblødte."
"Jeg mener paa de Vilkaar, Hoff, med den Rente." Saa skiltes de. Nu stod han inde i Foyeren og ventede. De Spillende kom ind og spejlede sig, Primadonnaen fejede ind med sin Pyntekone, som bar Pudderæsken. Slæbet blev ordnet foran Spejlet, Blomsterne sat fast. "Det er et dejligt Toilette," sagde William. Fruen vendte sig. "Er De meget bange?" "Slet ikke. Frue."
„Ja, men tror du ikke, at mange af de Qivitoker, som I kalder for djævlebesatte og udødelige, ganske simpelt er forsvundne forulykkede til Fjælds eller til Søs?“ „Nej!“ svarer Vittoralak bestemt, „det forholder sig, som jeg siger, og du behøver ikke at være bange for, at vi farer med løs Tale.
Dagens Ord