United States or Maldives ? Vote for the TOP Country of the Week !
Sværmen smilte og hilste, langsomt drev man bag hinanden; Hornblæserdrengenes muntre Signaler lød ned fra Volden over Bredden og Vandet.
Etatsraaden stak Lommetørklædet i Lommen, rømmede sig: "Nej," sagde han og saá atter lidt paa skraa over paa Høg, "det var ... var besynderligt." Højvelbaarenheden stoppede igen, men han blev ved at lede efter Ord. "Besynderligt," gentog han saa noget slæbende, tog pludselig i og sagde: "For noget var der bag ..."
Stift stirrende blev hun staaende, tavs, foran den højnede Grav. En Flagermus fløj forbi, og Moderen foer sammen. -Kom, sagde hun. Og da de kom ud, tog hun sig igen til Hovedet: -Aa, Tine lever de Døde? sagde hun og hun forsøgte at le. Nede langs Skrænten bag Muren hviskedes der og var der uroligt. -Aa, sagde Tine og lo: det er jo kun Karlene med deres Piger.
"Hvad er det, du staar og gemmer bag Ryggen, Johannes?" "Ja, hvad tror du?" "Jeg ved ikke." "Gæt engang." "Det er vel din Snøre, Johannes," gættede Sanne, skønt hun allerede havde set, hvad det var. "Nej, nej," triumferede Knøsen. "Hvad er det da?" "Det er noget til dig." "Til mig! Hvad kan det være?" "Ja. Men sig mig først, om du kan li' mig." "Om jeg kan li' dig. Det var da underligt.
Næsen var let buet, ægte romersk, med store, bevægelige Veje. Og hans Læber .... der vokser en Blomst, Rosen er dens Navn, som den var hans Læber røde! Og hans Tænder lyste der bag som Sne bekranset af Purpur. Saaledes saa Adolf Mascani ud. Dengang ..... Og saa tog han examen artium og skulde vælge sit Studium. Læge! sagde han afgjort. Og i sit stille Sind tilføjede han: Kvinde læge!
Og da Toget holdt, og hun saa hans Ansigt bag Vinduet, blegt og bevæget, og hun følte hans Hænder skjælvende i sine, og han bøjede sig ned over hende hans Øjne var fulde af Taarer og kun kunde sige: Lille Mor lille Mor!.... -Min stakkels Dreng min stakkels Dreng! sagde hun blot. Ja, han var kommen for at se dem! Ikke for andet end at se dem. Lykkelige Dage, de to, som kom.
Man bøiér sig ængsteligt frem over Vogndørene og taler hurtigt fra Vogn til Vogn. Ellen bliver liggende i sit Hjørne uden at røre sig, gjemt bag sin Parasol. -Fyrsten, siger Grevinden. Ellen reiser sig en Smule og rækker sin behandskede Haand ud over Vogndøren. -Er det Dem, siger hun. Og tilfods? Fyrsten bukker. Ja Ismail er syg. -Det er frygtelig varmt langs Promenaden, siger Ellen.
Hvor Voksstablens Lys faldt stærkt paa hendes Haand! den skinnede mellem Haaret. William bøjede sig ned, lyttede forsigtig til den sukkende Aande, lod Portièren falde bag sig og gik forbi Vaagekonen ind i sit Værelse. Men sove kunde han ikke. Undertiden, naar han saaledes laa vaagen, gik Faderen gennem Værelset.
Det gjorde ham godt at mærke Lufttrækket af Aftenvinden slaa sig ind i Ansigtet, at suse hensynsløst ind mellem Fodgængernes Klynger, se Folk springe til Side og høre deres harmfulde Udraab dø bag sig. Da han kom til Østerbro, kørte han om ad en af Rosenvængets Sidegader. Han sprang af Cyklen, stod saa lidt og saa op mod to Vinduer paa en Førstesal. Rullegardinerne var sænkede.
Dirrede hun, strakte hun sig paa Taaspidserne Otte saa hende og kunde dog ikke skelne hende i Mørket under Træet. Da lagde han sin højre Haand i hendes Haar, der var koldt af Dug. Og han sukkede klagende. Tog saa Haanden til sig og spurgte sagte: Hvad hedder du? Susanna, svarede hun aandeløst hviskende. I samme Nu satte hun til Siden, tumlede mod Træet, rullede bag om det, og var borte.
Dagens Ord