United States or New Zealand ? Vote for the TOP Country of the Week !


Først skar han den surrede Mand los, fik ham flyttet et Stykke hen ad Raaen og halet ned tæt til Baaden, hvor han straks blev optaget og underkastet Oplivningsforsøg.

Straks mældte der sig fem yngre Folk fra Gammel Skagen og saa Skipperen paa Skagens Redningsbaad, Fisker Niels Nielsen, ham, der var bleven Fører efter Lars Kruses Død. Henad Halvfem-Tiden var det vel, da Baaden gik ud. Søen var stadig brølende stejl.

Fiskerne i Baaden halede kraftigt ind paa Drægtovet, og Matrosen fulgte med til Baadkanten; dèr greb de ham i Trøjen, fik ham taget under Armene og løftet over Rælingen og indenbords, mens Vandet strilede af ham.

For at undgaa, at den skulde tiltrække sig Opmærksomhed, havde den opfindsomme Neger dækket Baaden med et Tag af langt Græs, baaret oppe af en Pagaj, der hvilede i to Gafler fra Kanoens Spids til dens Agterende. Dette Dække bragte Baaden til at se ud som en af de smaa flydende Øer, og afgav desuden et skærmende Ly imod Solens brændende Straaler.

Men A kan int glemme ham paa Rælingen, som vi int fik med i Baaden ... Der var en anden Gang, at noget lignende hændte mig. Det var en norsk Brig, vi var ude ved med Redningsbaaden, og en af vore Folk, Anton, var sprungen ombord i Vraget for at hjælpe de forkomne Søfolk ned.

De tog nu ud med Baaden igen og lagde sig for to Kastedræg i af Skibet, for de var bange for at komme i Konflikt med Rigningen, som var kappet og flød i Søen ved Vraget ... Men de skulde int have kastet Dræg, for det véd vi jo, at naar vi ligger for to Dræg, saa kan Strøget, som løber saa rivendes hastig, ligefrem suge Baaden ned, ligesom i et Svælg saadan skete det ogsaa, Redningsbaaden kæntrede, og otte af dens Mandskab sammen med en Mand fra Vraget, der allerede var sluppen ombord og vel tænkte, han var frelst, forsvandt i Braaddet lige for deres Øjne, som stod inde paa Stranden ... Det var et slemme Syn, A var da ogsaa kommen til og kan int glemme, saa forknyt vi blev, for ingenting kunde vi stille op for at komme ud lige i det samme og bjerge vore Kammerater.

Det var i den Tid, vi brugte den gamle Redningsbaad, han var nem at haandtere men svag af Bærekraft, han lignede en Halvmaane, Enderne stod højt i Vejret paa ham og han lavnede i Midten ... Jens Christian var Fører den Gang og omkom med de andre. Det gik nu saadan til, at Baaden var ude én Gang og stred haardt i hele to Timer men kunde ingen Forbindelse faa med Skibet og kom ad Land igen.

Saa rettede han sin Bøsse imod Manden med Styreaaren og gav Ild. Kæmpen faldt om og Roret knustes ved hans Legemes Vægt. De vilde opløftede et forfærdet Brøl. Baaden, der ikke længer af Roret holdtes paa tværs af Strømmen, svingede og dreves af Strømmen med hurtigt tiltagende Hastighed ned imod Vandfaldet.

Nu er det forbi med mit Redningsarbejde« ... Inde ved Byen stansede Niels Jakobsen og den Fremmede. »Og hvad nuspurgte denne, »skal I ikke alle fra Baaden samles til Afsked med DemNiels Jakobsen smilede stille. »Nejsagde han, »det kender vi int noget til. Vi gør int saa meget ud af os selv. Og det var der heller ingen Mening i. Man bliver int savnet.

Naar det var Magsvejr, og Baadene gik ud paa Fiskeri, stod han nede ved Stranden og ønskede, at han kunde komme med. Men der var aldrig nogen, der havde tilbudt ham Plads i Baaden, og han havde ikke selv Mod til at spørge. De vilde naturligvis bare le ad ham, som de plejede.