United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Fra Bredden lød et svagt Skrig; det var Fru Weldon, der havde forstaaet Dicks Plan, hvorved han dødsdømte sig selv for at frelse hende. I dette Øjeblik sprang flere af de vilde i Vandet, i vanvittigt Haab om at kunne svømme til Bredden. Derved kæntrede Baaden.

Jeg husker en Nattetur, hvor det var saa mørkt, at vi knapt kunde skimte hinanden i Baaden. Vandet fossede om os, og vi fløj af Sted. Jeg var Styrer. Vi kunde ikke se Land og hørte ikke andet end Strømbruset, og saa min Stemme, naar jeg gav en Kommando. Hele Besætningen havde tabt Mælet og sad ganske tavse i Baaden.

Alt var hjælpeløst fortabt, en dump Sløvhed beherskede alle. Ud for Bulbjerg Klint henad mod Torupstrand førtes Baaden pludselig af en Strømvending ind i Brændingen og kæntrede.

De sad trøstig i Baaden og omfavnede deres Bylter, Jakob saa til sine Træsko, hvor den ene Gjord var sprungen, jo det var paa Tide. Men de havde ikke straks Held med sig, det blev dem forment at komme ind paa Slottet den første Dag, saa at de maatte søge Herberge i Byen.

Han lænede sig tilbage og trak med et sikkert Aaretag Baaden op paa en høj . Saa hvilede han, medens Søen gled bort under Baaden, og trak saa til op over den næste. Spændende var det sku med saadan en Fisk. Elias havde ligefrem Mavekneb af Spænding, skønt han var en gammel Fisker og havde fisket mange Helleflyndere. Men denne lod jo ogsaa til at være en svært stor en.

Der er allerede kommen en ny Mand til Baaden. Der er jo nok, som gerne vil med og gøre Gerningen og tjene den Smule Skillinger ... vi har jo vor Tid, hver især, vi Mennesker jeg synes bare, #min# blev for kort ... Men man raader int selv, véd vi da« ...

Det galdt om at holde sig midtsøs paa maa og faa bare, og Skær og Drejninger kunde jeg jo ikke se noget til i Mørket, blot et Strejf, saa var der Hul i Baaden. Saadan gled vi Natten igennem ned ad Strømmen, og da det lysnede, og vi begyndte at skimte Kystens Omrids, fløj vi saa ikke nok saa nydeligt af Sted lige midtsøs! Og gladest af alle var vist Styrmanden, men heller ikke saa lidt vigtig.“

Det var saa stille, at Fuglenes Fløjt hørtes tydeligt inde fra Land. Ane Mette gav sig til at tale lidt om almindelige Ting, og Mikkel svarede ikke mange Ord; Baaden drev udad med den sidste svage Strøm i Udløbet. Ane Mette tav igen. Og Solen gik ned. Lidt efter krusedes Vandet, det var Fralandsbrisen, der rejste sig mod Skumringen.

Folkene var alle stærkt ophidsede. Skulde Dyret nu atter slippe levende af sted? Skulde de have den trættende og angstfulde Forfølgelse om igen? Og vilde det indbringende Bytte saa maaske tilsidst alligevel undslippe dem? Men nej, Hvalen havde ikke isinde at flygte mere, den havde denne Gang tværtimod vendt sig til Angreb, og piskende Vandet med sin vældige Hale foer den lige løs paa Baaden.

Og med disse Ord sprang Dick i Baaden og styrede tværs over Floden. Strømmen var ikke stærkere, end at han, med Udnyttelsen af alle sine Kræfter, kunde holde Baaden fri af Sugningen fra Faldet. Snart var han ved den højre Bred og vilde lige til at springe i Land. Da lød der et mangestemmigt, forfærdeligt Triumfskrig, og fra Græsset skød pludselig en Snes vilde Indfødte løs paa den flydende Høstak.