United States or Uganda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det kan ikke nytte at nægte det, jeg sad dèr paa Bænken og gennembævedes af Sindsbevægelser og længtes efter, at han skulde tage mig i sine Arme. Det er alt for frygteligt at tænke paa! Jeg maa, naar alt kommer til alt, være slet. "Nu skal De fortælle mig det hele," befalede han.
Rektor tog paa at docere, Præsten demonstrerede ivrigt mod sin Dame og lagde i sin Iver Haanden paa hendes Arm. Den unge Frue havde fyldige Arme og brugte Halværmer. Berg talte om Malthus. Stella greb Navnet og spurgte ned over Bordet, hvem Malthus var. Det var en af Menneskehedens Velgørere, sagde Lægen. Hans Kone skratlo. Om Høg vidste, hvor stort Asyllegatet var.
Hun strakte sine Arme ud med en træt Bevægelse, der var patetisk og rørte mig. "De har vel kendt ham meget, meget længe?" sagde jeg blidt. "Maaske i fem Aar, men kun flygtigt indtil denne Sæson. For tidligere havde jeg travlt med andre. Jeg har leget med saa mange." Saa tog hun sig sammen. "Men Robert er den eneste, som aldrig har gjort Kur til mig.
Maria Carolina var meget kejtet og kunde aldrig finde sig til rette med sine Arme, som var lange, med meget røde Haandled. De hang og dinglede, som var de løse. -Armene, Deres Højhed, Armene, sagde Mademoiselle Leterrier. Og Hendes Højhed fo'r sammen, og Armene strittede krampagtigt, Albuerne var spidse som Syle. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina var i sørgelig Grad uden Gratie.
-Frøken von Salzen! Hun tænkte ikke andet end blot det, som naar man gaar frem, gjennem langt Mørke, mod et Lys. -Hendes Naade sover, sagde Pigen. Priorinden gik forbi hende uden at sige noget, ind i Sovekamret. Hun lukkede Døren efter sig og gik frem. -Marie, sagde Frøken Salzen fra Sengen. Saa saa' hun Priorinden: "Barn", raabte hun, Barn dog! Hvad er der? De udstrakte Arme faldt kraftløse ned.
Thi i den Grad var denne arme Helmuth, dette sølle Menneske, som af Naturen var Skikkeligheden og Medgørligheden selv, bragt ud af sine Fuger, at der var Øjeblikke, hvor han uden Vaklen kunde have dræbt sin Hustru med et Slag af sin Næve!
Man saa' kun aandeløs og forvirret, denne halvnøgne og ustyrlige Kvinde, der ligesom badede de dejlige blottede Arme i Nourvadys prægede Guld.
Det var nu ogsaa en hundekold Dag. De nærmeststaaende lagde Mærke til, at Forbryderens Arme og Ben var lyserøde af indtørret Blodvand. Man havde haft ham i pinligt Forhør og vasket ham bagefter. Begge hans Tommelfingre var blaa og hang brækkede ved Haanden. Dommeren blev færdig, og Bøddelen førte Zacharias hen til Stigen, han gik villigt op.
»Minnas uforlignelige Skjønhed og englelige Sind overvandt dog alle hans Betænkeligheder« jeg husker Sætningen ordret endnu. Jeg bladede om, slog op hist og her næsten overalt Minna: hun seilede paa en Bjergsø i Maaneskin klædte sig paa til Bal sank grædende og sødt blussende i sin Moders Arme. »Er denne Bog ledig?« spurgte jeg Udlaaneren, der kom med Musketererne.
Og han havde jo desuden ogsaa andre Recurser! Men de , Kvinderne, disse arme Disciple, der blev siddende ene og uforstaaende tilbage med lukkede Øjne og halvaaben Mund og Armene favnende udstrakt imod ham, at de sank sammen i haabløs Fortvivlelse og blev blege af Sorg og magre af utilfredsstillet Længsel er det at undres paa? Og dog følte han sig hver Gang skammeligen skuffet og forraadt.
Dagens Ord