United States or Turkey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans Arme faldt slappe ned, og han sank rallende tilbage i Puderne. Jens Oluf, Jens Oluf ... hulkede Konen. Og Fru Line sad raadløs. Da lød der paa én Gang Fodtrin udenfor paa Havegangen, og en høj ung Mand gik nynnende forbi Vinduerne. Han var barhovedet, og hans rødblonde Haar flammede i Solen.
Og denne ægte kvindelige Begejstring for en Fremtid, for denne Ungdom, som voldsomt sitrede i hendes Arme, lod hende glemme, at hun selv stod tilbage paa Bredden, medens William bestandig ene i Baaden, blomstersmykket, stævnede over Fremtidens Hav mod Morgenrøden og Lykken.
-Kunsten, sagde Fru Simonin. Er der ti, som forstaar den? Damerne ser, jeg har gode Fingre, Herrerne gloer paa mine Arme det er gement. Kunsten haa haa jeg vil være rig. De kunde overfaldes af en hidsig Gerrighed, saa de kaldte Kelneren til og klagede over en Udgift paa et Par Skilling. De vilde ikke lade sig plyndre. De rejste ikke for deres Fornøjelse. De rejste ikke for at gøre Hotellerne rige.
-Du ku' jo ogsaa gaa i Seng, sagde han til Katinka. Du sidder oppe i Kulden. -Jeg vidste ikke, det var saa sent.... Sengen knagede derinde under Bai, han strakte sig. Katinka satte Blomsterne i Række ned paa Gulvet. Hun hostede, naar hun bøjede sig. -Pokker til Gigt, sagde Bai, saa den værker. -Jeg kunde jo gnide dine Arme, sagde Katinka.
"Tror du, at jeg vil lade Christopher eller nogen anden Mand i Verden faa dig, nu da du har tilstaaet det!!" og heldigvis var der ingen i Nærheden for han lagde sine Arme om min Hals og trak mig tæt hen til sig og kyssede mig paa Munden. Aa, hvor Folk vrøvler om Himlen! At sidde paa Skyer og synge Salmer og saadan noget!
Deres Øjne skinnede, og Robert saá ud, som om han var vanvittig af Glæde; han greb mig i sine Arme og kyssede mig og kyssede mig, medens Lady Merrenden sagde: "Du søde Evangeline, du modige, dygtige Pige, fortæl os alting om det?" "Om hvad?" spurgte jeg, saa snart jeg kunde tale. "Hvordan du bar dig ad." "Aa, jeg maa kysse hende først, Tante Sophia," sagde Robert.
Herrerne sprang, og Damerne fik Slæbene flænget, til man kom til Ro. -Brød, Brød her, raabte Andersen helt oppe, svingende med sin Serviet, som paa en Restauration. -Brød her , lød det nedefra. Og Fadene blev løftet frem over Hovederne i oprakte Arme, mens de lo og klinkede og spiste med Tallerkenerne i Skødet. Ragoutfadene blev plyndrede, som havde Herrerne aldrig set Mad.
Hvis alt slaar fejl, maa vi skilles, og du maa glemme mig." Han tog mig i sine Arme, og vi hørte Døren blive lukket. Lady Merrenden havde ladet os være alene. Den næste halve Time var fuld af Kval og guddommelig Lykke paa samme Tid. "Jeg vil aldrig glemme dig, og aldrig i Verden vil jeg tage en anden Kvinde, det sværger jeg ved Gud," sagde han til sidst.
Og i sit Hjerte forsøgte hun at love sig selv at gøre sit bedste til, at deres Samliv ikke maatte blive ham for stor en Skuffelse. Og den Nat, og mange Nætter derefter, kunde vor Pamfilius næppe sove af Lykke. Inde i hans arme Hjerne dikkede det uophørligt og regelmæssigt som reguleret af en Pendul! Alvilda-Alvilda, Alvilda-Alvilda!
Hans Beslutning var uigenkaldelig: Ikke en Dag til Ende skulde dette arme mishandlede Væsen faa Lov til at leve! Og han gav sig rolig og uden Vaklen til at overtænke Sagen: Stuepigen skulde vaage hos Drengen om Natten. Selv vilde Isidor opholde sig i Dagligstuen.
Dagens Ord