United States or Argentina ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tilmed er fornummet, at Barnet for syv Aar siden skal først have faaet det onde i sin Fod, da hun ikke haver været to Aar gammel, som hun endnu gemenligen finder ofte at sætte sig under Fodbladet som en Flintsten, hvorfra det i et Øjeblik springer omkring og giver sig op i de andre Lemmer, Bryst, Hoved, Ansigt, Øjne &c.
Hosten kom og rystede hende; hun fo'r op i Sengen, det var, som hun skulde slides sønder. Agnes støttede hende. Katinka var vaad af den kolde Sved. -Tak, sagde hun, Tak. Hun faldt hen igen og laa stille. Inde fra Sengeomhænget saa' hun paa Agnes' Ansigt, saa rundt og stærkt, og Hænderne, der gik saa resolut over Sytøjet. -Agnes, sagde hun: Vil De ikke spille lidt? -De skulde sove, sagde Agnes.
Minna var standset og stirrede men du gode Gud! hvilket Udtryk i hendes Ansigt! hun var ikke bleg, men hendes Øine aabnede sig unaturligt, saaledes kunde Macbeth have seet paa Banquos Aand, da Hofmanden anviste ham Plads. Jeg fulgte dette Blik did, hvor jeg selv havde faaet det til at rette sig hen. Herren, der havde betalt Opvarteren, saae henimod os og tog hurtigt sin høie Silkehat af.
Da saa Konen ind i den gamle Troldmands Ansigt og sagde stille for at vække hans Samvittighed: „Selvfølgelig fordi Barnet i Dag maa æde sig ind i hendes Nakke.“ Men den gamle, der blev vred over det Svar, tryllede ikke Klippestykkerne fra hinanden, og alle Børnene sultede ihjel derinde. Og saa maa den Historie ende her.
Maanen strøg ind gennem Vinduet og faldt paa Beates Ansigt, hendes indfaldne Kinder var feberrøde. Hun lignede en gammel hedensk Præstinde, der havde forkyndt Folket en Aabenbaring ... Et stærkt Hosteanfald knækkede hende sammen, og snart sad hun igen ubevægelig paa sin Briks, som den gamle Oldemoder, der blot ventede paa den barmhjertige Død.
Tilsidst sagde hun i en Tone, der skulde vaere munter: -Og vi, som har aset med det blaa Kammer det kunde vi snart have spar't baade Sofie og jeg! Hun rejste sig. -Er det allerede istand? De faar da ogsaa alting gjort, Tine. Berg tog hendes Haand og Blodet jog op i Tines Ansigt det gjorde det for det mindste, naar hun var i Skovridergaarden.
Jeg saae hele den hyggelige Kaffescene i det dunkle Regnveirslys med Skjæret fra Spritflammen flakkende over Minnas kjære Ansigt, der var saa nær ved mig og smilede saa fortrolig. Fru Hertz bemærkede en Taare paa min Kind og trykkede min Haand, rørt over min Deltagelse.
-Her er Kavalleriet, sagde Karl. Admiralen kom bagest, med noget i sit Ansigt, som "fulgte" han fra Frederiksberg en højtstaaende Vaabenfælle fra Landetaten.
Rundt om, over Bordet, blev der talt om Pigebørn og Opdragelse. -Ja, ja, Fru Friis sukkede. Opdragelsen var en Kunst ... Hvem kendte nu tildags sine egne Børn? sagde hun, mens Fru Ekberg gentog at det var et Studium, og Fru Jürgens sagde: Fortrolighed bare Fortrolighed, kære; og Konferentsraadinden saa' med sit glade Ansigt henover sine Døtre og sagde: -Man kender da vel sit eget Kød og Blod....
"Sludder man kan altid spise ... En lille Fugl hva'? Skal vi tage en Fugl? ... De der! Opvartermand! Alvorsmand! Pip over det hele!" Opvarteren nærmede sig med et velvillig-bekymret Ansigt. "Vi vil ha'e Pip, forstaar De Pipfugl ..." "Vi har en udmærket Hjerpe." "Ja lad os bare tage Hjerpe og hvad?
Dagens Ord