United States or Tanzania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun var iført en staalgraae Kjole, medens Andrea Margrethe bar en mørkebrun; hvad Tøiet var af, seer jeg mig desværre ikke istand til at angive.
»Men det Allerbedste har De ikke seet«, sagde Andrea Margrethe, »det er Lindehøien kom nu derhen.« Saa gik vi til Lindehøien, der laa yderst i Haven og havde sit Navn af et stort Lindetræ, der stod oppe paa Toppen.
»Nei Frederik vil selv kjøre«, svarede Andrea Margrethe. »Saa tager De vel Plads her ved Siden af mig paa Bagsædet?« »Nei jeg maa sidde paa Forsædet ved Siden af Frederik for at vise ham Veien.« »Men vi kjøre jo ligefrem ad den slagne Landevei?« »Ja, men jeg maa være ved Haanden for at hjælpe, hvis der skulde skee et eller andet Uheld.«
Vi kom ned til Fjorden og medens Corpus Juris og jeg omhyggelig undersøgte Terrænet, hvor man bedst kunde vove Udfarten, vare Emmy og Andrea Margrethe alt langt ude paa den blanke Flade. De løb med en Lethed og Sikkerhed, som gjorde Corpus Juris og mig beklemte om Hjertet ved Tanken om den Præstation, som vi skulde afgive ovenpaa.
Thi hvem kunde vide, hvormange og hvor farlige Rivaler jeg havde! Jeg kjendte slet ikke Familiens Omgangskreds; hvilken Skare af Fættere og Husvenner kunde der ikke være, der lumskelig snege sig frem og snappede baade Emmy og Andrea Margrethe bort fra mig, medens jeg spildte Tiden med mine Grublerier.
Vi havde saa bestemt ventet Dem i Juledagene«, sagde Andrea Margrethe. »De havde lovet at prædike for Fader anden Juledag«, sagde Emmy til Gamle. »Havde jeg? det veed jeg ikke noget af.« »Ja saaledes gaaer det jo«, sagde Andrea Margrethe, »De lover og lover, men « »Det maa Du ikke sige«, sagde Emmy, »Du veed jo ikke, hvad Christopher har havt at bestille i denne Tid.«
Corpus Juris lod ogsaa til at see Noget paa Høien, thi han pegede derop med Pidsken, og Andrea Margrethe saae ligeledes derop.
Men jeg bred mig om Intet afsted over Stok og Steen nu var jeg inde i Gaarden, men bestandigt havde jeg Andrea Margrethe ved Siden af mig det var, som om hun blev baaren af usynlige Aander i samme Øjeblik naaede vi begge til Foden af Trappen, der førte op til Forstuedøren, men her kunde jeg tage tre Trin i hvert Spring, medens hun kun kunde tage eet med et voldsomt Tag rev jeg Døren op og tørnede lige mod Præsten, der ganske roligt kom spadserende, i al Ro og Mag rygende af sin Meerskumspibe.
Jeg havde den største Lyst til at løbe ind og vække ham, for hvorfor skulde han have det bedre end jeg? men Præsten greb mig i Armen, idet han sagde: »Vil De nu bare passe Dem selv og smukt lade Frederik i Fred.« Idet vi gik igjennem Forstuen mødte vi Andrea Margrethe.
Men distrait er han jo altid, og istedenfor at række Haanden til Andrea Margrethe, den velsignede Pige, som stod og rakte begge Hænderne ud imod os, stormede han hovedkulds ind i Forstuen. Jeg fik akkurat Tid til at give ham et stærkt Stød i Ryggen for at bringe ham til Besindelse, og dette gjorde ogsaa sin Virkning.
Dagens Ord