United States or Caribbean Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jamen, hvor ku' Du dog gøre det? Jeg ku' gøre det, der var meget værre, naar det kommer over mig ... Hvad for nogen Mellemmader er det, Du har spyttet paa? Det er vel de tre, der staar aabne ... Saa ta'r jeg dem med mig ... Du kan jo saa sige til Børnene, at de kan komme ud i Køkkenet og faa noget andet ... Jeg siger saa til dem, at det er Hunden, der er rendt med dem. Ja ...

Nu forplantede Diskussionen sig til alle Spillebordene. Ja, hvad nytter saa det at jage dem bort? raabte en Saa gaar de bare hen og faar Arbejde et andet Sted. Der er Brug nok for dem! Det er rigtig nok! sagde en anden for der er ingen Sammenhold mellem vos! Vi skulde have en Forening li'som de andre! foreslog en. Det er rigtig! Det er rigtig! stemmede flere i med.

"Hov hov bid mig ikke! Jeg siger jo ikke andet end som hvad jeg har læst om i Bladene. Man har jo da en Presse til det samme." "Jamen noget af den Slags har der aldrig staaet i Bladene. Der stod ..." "Ja mig er det sgu for saa vidt lige revnende, hvad der stod eller ikke stod. Jeg erindrer bare, at der var nogen Muggendom ved Historien." "Jamen det var der slet ikke.

Ved Valget af et eller andet Beplantningsprincip maa man dog naturligvis erindre, at man gør klogest i i sin Have at ordne alt, som man selv synes, og som man selv har Glæde deraf uden at tage Hensyn til Regler, der gælder for Folk med helt andre Forudsætninger baade for at kunne udføre Planen og for at kunne nyde Resultatet.

Og hun forstod dem aldrig rigtig og stod saa fremmed og smilte blot og blev sky og genert.... Med Børn var det noget andet. Med dem pludrede hun og lo. Halve Timer sad hun der paa Gærdet midt i Flokken de væltede sig over hende, baade paa Bryst og paa Mave, og hendes Ridekjole pyntede de med Burrer og de mindste red paa hendes Skuldre hen ad Skovvejen.

Om dette sidste Forslag maatte rigtignok enhver Skolemand sige, at 1 ugentlig Time var saa godt som ingen. Der var meget andet, der var lige saa upraktisk; men Bogen havde vakt saa stor Opsigt, at jeg fandt det nødvendigt at imødegaa den. Jeg skrev derfor en Anmeldelse af den i Berl. Tid. 20. og 22. Febr. 1886.

Desværre havde jeg en indgroet Lyst til at gaa paa Eventyr; naar der tilbød sig en Fristelse som den nuværende, kunde jeg vanskelig modstaa den, og dette ejendommelige Eventyr tiltalte mig nu mere end noget andet. Dertil kom, at Nikola var som skabt til at være Fører, og den mystiske Tiltrækning, der var i hans Væsen, syntes at tvinge mig til at gaa med ham, enten jeg vilde eller ikke.

Lady Merrenden er stadig sød og venlig imod os, og hendes Takt kan ikke beskrives, og nu gør jeg ofte det, jeg plejede at ønske, at jeg kunde gøre jeg rører ved Roberts Øjenvipper med mine Fingerspidser! Det er altsammen vidunderligt. Hvad i Alverden er noget som helst andet godt for i Livet, end at være vanvittig forelsket, saaledes som vi er det.

Der er intet andet at gøre end at holde sig godt fast til Slæden, der farer hen over Smaasøer, ned over Lerskrænter, svinger til Siderne, løftes og slynges over Sten, Sneen skuffes som Røg op fra Hundenes Bagben; der er ikke længere Tale om at vælge nogen Vej, bare gennem ondt og godt over Rensporene.

Drei Raben! hele Scenen med Stephensen stod lyslevende for mig. Tydskeren smaalo: »Det skulde jeg mene, men jeg vidste ikke af, at De havde været dèr. Længere Tid?« »Et Par Aar, jeg gik paa Polytechnicum det er nu fire Aar siden jeg tog derfra«. »Hm. Jeg var der et Par Aar før spillede hos Lauterbach .... Det var noget Andet end London saadan en Opera! Ak ja, ja, ja