United States or India ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fridrichs Pande opklaredes, og mens han stødte Stolen tilbage og gik henimod Døren, druknede han sin Tilfredshed i en Storm af deltagende Ord og Forsikringer. "Altsaa iaften," sagde William kort. "Jeg beder Dem underrette Deres Gæster om, at Liget bliver ført bort endnu iaften." Hr. Fridrich bed sig paany i Læben, bad om at maatte lægge en Krans paa "Hr. Faderens" Kiste og forsvandt.
Nu skulde han erfare, at det ikke var nogen Kylling, han havde at gøre med, denne Røver fra Norden. I skulde have set mig i det Øjeblik! Jeg indsaa snart, at jo dristigere jeg optraadte, des bedre. Altsaa tændte jeg Praasen og gik lige løs paa ham med draget Sværd. "Kom frem, din Slyngel!" skreg jeg, "du er dødsens, og skal gøre dine Kammerater Følgeskab!"
Men hørt det, havde han alligevel; for det kunde godt hænde, at han et Par Dage efter, midt som de sad og talte om andre Ting, pludselig spurgte om et og andet fra den gamle Samtale, som hun knap havde troet, han havde hørt. Saa havde han altsaa baade hørt det og tænkt derover. Men Tingen var, det blev lidt vanskeligt at vide, hvordan han egenlig var, og hvad han tænkte.
"Crustacea," vrissede Fætter Benedict arrigt og overlegent. "De ved maaske ikke, at jeg som Entomologist kun og udelukkende interesserer mig for Hexapodaen." Kaptajn Hull kunde kun med Møje betvinge et Smil og svarede blot godmodigt: "Saa har De altsaa ikke samme Smag som Hvalerne."
„Ja, indtil videre,“ og saa i Tøjet og ud til Dagens Besværligheder. September. Lejren er meget optagen af nogle Spor, Lûtivik har set oppe i Nærheden af Kingigtok-Fjældet. De var to Gange Fodsbredde, men aflange. Bjørnespor kunde det altsaa ikke være. Og til at være Renspor alt for store. Ved at følge Sporene et Stykke fandt han en ganske frisk, halvspist Hare.
Og saa havde hun Herrenstyrtemig hugget elleve-tolv Pund, et Par Hundrede Kroner i danske Penge altsaa, fra Kaptajnen a'. Det var en pæn lille Tjans for en Toldbodtøs ... Naa, vi lod hende rende med dem, følgeligvis. Men Kaptajnen? spørger De ... Aa, Gud endda, hvor han var flad og elendig af Undseelse. Den Galej skal han nok vogte sig for en anden Gang og komme paa.
Og Mikkel huskede i samme Nu en graa, brøstfældig Port, en Mur og et Spir hjemme i Jylland han følte sig selv staa klejn og elendig der udenfor. Han havde været der nogle Gange. Det var længe siden. Kun en eneste Gang havde han set ham . . . det var altsaa den Junker Otte, han havde skimtet inde i Gaarden som en spinkel Dreng og tænkt paa siden.
Uden Øje og Øre maalte hans Tanker det Svælg, foran hvilket han stod; det var altsaa ham, der var gal, han den melankolske, sky, menneskefjendske, og Faderen var rask, han talte jo, var aandfuld, forynget, omgivet af en Duft af Elegance og Fornemhed ... Hvad var vel naturligere, end at man troede det? Man maatte jo tro det ...
»Nei«, svarede Præsten, »han synes, at det er for Meget; han mener, at han er ikke tyve Daler værd, og det har han ogsaa ganske Ret i, men at ti Daler ogsaa kunde gjøre det.« »Det er altsaa gyldigt Ægteskabsløfte?« spurgte Corpus Juris atter med ægte juridisk Betoning.
Den næste Formiddag gik han og drev ene om nede ved Stranden. Birgers var øjensynlig ikke kommen hjem endnu. Der var rullet ned hos dem, skønt det var højt op ad Formiddagen. Altsaa maatte de være blevne i Byen om Natten. I Grunden kom det jo ikke ham ved. Men det kunde dog have adspredt ham en Smule at passiare med Fru Ellis. ... Det var en mild, blaahimlet Sommerdag.
Dagens Ord