United States or Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Det begynder s'gu at knibe lidt for Kæmneren, sagde han. -Han er jo gammel, svarede Fru Brandt. Fru Lund og Ida blev siddende inde paa Sengen. Det var som Ida vaagnede af Tanker, og Stemmen skælvede: -Aa, tænk, hvis de skulde sælge alting her. -Ja, sagde Fru Lund, der ikke rigtig vidste, med hvad for Tanker hun selv tumlede: Ja, det er saa underligt her i Verden.
I en hel Periode af Middelalderen er det Troubadourpoesien, hvorom Alting samler sig; den opfanger som et Brændpunkt alle Udstraalingerne af dens Liv i sig, og idet den dominerer hele Tidsalderen, omgiver den samtidig det sydfranske Sprog med en Glans, der næsten ikke er mindre end tidligere det romerskes.
Gjorde jeg det nu, vilde jeg jo give Arbejderne Ret." "Ja ja," sagde Hansen-Maagerup, "der kommer maaske en Tid det kan jo være, at alting bliver bedre, end vi tænker." Men han følte selv, at hans Trøst var tom. Lidt efter var de hjemme. Han gik straks i Seng. Han havde paa Fornemmelsen, at Bøg helst vilde være ene.
Ubevægelig saá hun ud over alting, Stykke efter Stykke: nu var det paa Plads. Hun hørte ikke Frøken Friis og ikke, at hendes Ordstrøm pludselig standsede, følte kun, at hun var ene, et Nu, og løftede sine Hænder fra sit Skød da Frøken Friis kom frem i Sovekammerdøren. -Brandt, sagde hun, og hun udtalte Navnet i en Tone, som hun aldrig havde brugt: De véd, hvordan De vil ha'e det.
Og Tine, der, naar Kapellanen var paa Sognets Jorder, gik om med en Sekstendels Besked paa alting og vaagnede rent som forskraekket ved hver Tiltale, sagde med et Ryk: -Er han? saa de alle lo, mens den midterste Gaardkone endelig blev faerdig og sindig fik sin Kop sat tilbage paa Bordet.
Hun morede sig over alting, over alle de fyldte Fade paa Bordet, over Kellneren og over dem i SideKabinettet ... Erhard aabnede Døren til Balkonen, og hun sneg sig med derud, stadig tyssende.
»O hvor jeg er glad«, sagde Andrea Margrethe, »at det nye Aar er kommet. Det er ligesom Alting var blevet ganske nyt og jeg selv med det er mageløst at have Nytaar, ikke sandt Nicolai?« »Ja vist«, svarede jeg, »det er deiligt at faae Nytaar, det giver jeg Dem Ret i. Og tak for det gamle Aar!« »Ja Tak for det gamle Aar, det havde jeg jo nær glemt at sige.
Han rejste paa Markeder en Cooke. Og han følte det, at gav han efter, var det forbi, Modstand og det altsammen og saa gav han efter. Det var en Formiddag. Han var kommen for at øve, og hans Hest blev ført frem, og, træt ved alting, opgav han at prøve og lod dem føre Hesten tilbage.
Nu har jeg aldrig hørt saa galt det er paa den Tid, vi pleie at begynde inde i Kjøbenhavn, og saa vil De allerede ende her, det er jo at vende op og ned paa Alting.« »Ja da kan De vide, at jeg har kæmpet som en Løve for at faae Lov af Fader til at blive ved saalænge. Fader vilde have, at vi skulde høre op allerede Klokken Ti.« »Det er da vel aldrig muligt?«
Jeg forsikrede ham om, at jeg ikke var det mindste sammensat, og at jeg kun vilde have, at alting skulde være ganske lige ud ad Landevejen, og at jeg gerne vilde være i Fred og ikke behøve at blive gift eller plages med at adlyde Folk. Vi talte rigtig rart sammen. "De rejser ikke herfra paa Lørdag," sagde han lidt efter uden Anledning. "Jeg tror heller ikke, at jeg rejser i Morgen.
Dagens Ord