United States or Northern Mariana Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg havde set ham i samme Dragt under vor Vinterkampagne i Polen, og der blev den Gang sagt, at han bar den, fordi Hatten var saadan en dejlig Forklædning. Han havde altid holdt meget af, hvad enten han var i Felten eller i Paris, at vandre rundt om Aftenen og lytte til Samtalerne i Kroerne eller ved Lejrilden.
Da imidlertid hans Skikkelse saavel som den Maade, han bar sine Hænder paa, var velkendt, blev han næsten altid genkendt, og der blev derfor sjældent sagt andet, end hvad han helst vilde høre. Min første Tanke var, at han var vred over, at jeg havde ladet ham vente, men da jeg nærmede mig ham, hørte jeg det store Kirkeur i Fontainebleau slaa ti.
Hun var altid angst, "naar Elementerne rasede". Konferensraaden, der gik gennem Stuerne for at se, om Krogene var paa, raabte, de skulde blive samlede; og Schrøder løb gennem Regnen over til Godsforvalterens, der kom tilbage med hende. Ida trimlede afsted med Hovedet stikkende ud af en lang Kaabe, og Madam Madsen var med, for hun havde ikke turdet gaa hjem.
-Naa, sagde Berg og trak lidt paa Skuldrene. -Ikke til noget? sagde Lange med Lys over ansigtet; det er det, jeg altid har sagt. Farvel, du. Lange skred fløjtende ned ad Trappen, mens Berg gik ind i Redaktionen. Inde i Redaktionsstuerne var det allerede begyndt saa smaat at mørkne. Det var de halvt private Audiensers behagelige Time.
Hun lagde sig atter tilbage, og hendes Tanker begyndte at komme til Ro. Hun græd ikke mer, men laa helt stille. Hun tænkte paa, hvordan det var sket. Først var det hans Øine ... Hun havde altid elsket hans Øine. Hun længtes efter deres Glans, naar han blev glad og han var saa let at glæde: blot et Kærtegn, kun den mindste Gave, blot et Smil, og han blev glad ...
Saadanne Betragtninger vare naturligvis nye for hende, ligesom hendes Kundskaber i Architektur vare meget primitive, medens jeg altid særlig havde følt mig tiltrukken af denne Kunst, som jeg vel ogsaa havde viet mig til, hvis Forholdene havde tilladt det.
Saa hørte hun Frøken Petersens Nøgler og begyndte at pakke sit Sytøj sammen: hun skulde endnu kun aabne paa "A". Herren paa "A" sad ved Bordet og løftede kun Øjnene for straks at begynde at skrive igen paa sine store Papirer. Det var altid Tal og Tal, han skrev, saa langsomt som han prentede dem. -Saa aabner jeg Skodden, sagde Ida og aabnede det høje Vindu.
Pøllnitz for op: -Kære Ven man troede altid Hr. von Pøllnitz mindst havde talt Stjernerne og vilde meddele Resultatet, naar han sagde sit "kære Ven" saa De. Højheden deltog i Applavsen? Regisseuren kaldte paa Marquis Posa.... Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina sad stadig ubevægelig i sin Krog. Hans Højhed Hertugen tog Plads bagved hende.
-Nei jeg ved ikke, men jeg kan ikke være helt glad. Som nu, hvor her er saa smukt, og De er her og alting ... Jeg tænker altid bare paa: Naar det saa er forbi ... Og saa er jeg bedrøvet i det samme. -Det er De ikke ene om. Saadan gaar det vel os alle, som føler altfor stærkt. -Kan man føle for stærkt? -Ja, Carl for stærkt til at blive lykkelig. -Maaske.
Man skal altid lade dem forstaa, at man er væk som en Sneppe, hvis de et eneste Øjeblik slapper deres Anstrengelser for at behage én.
Dagens Ord