United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han badede sig i duftende Vand, ligesom Prinsen i Eventyret, han spiste aldrig andet end dejlige kvægende Frugter, og han giftede sig med den dejligste Kvinde i Riget. Hun havde en hvid Kjole med blaa Sløjfer ligesom Julie paa Danseskolen, som havde sagt, hun holdt mest af ham, men som alligevel havde grædt en Gang, han havde kysset hende henne bag Døren: "Det var saa haardt," sagde hun.
Hendes Tanker kom ikke længer: hun havde været med til at bruge hans Penge. Hun hørte alle Josefines Ord i sine Øren igen og igen og pludselig blev hun rød som et Blod. Der var noget, som hun først nu havde forstaaet. Hun vidste ikke selv, at hun ikke tænkte paa Pengene mere, men kun paa det, blot paa det ... mens hun alligevel hver Gang løb det forbi: -Hvem der havde brugt hans Penge.
Det syntes for begge saare usandsynligt, at det skikkelige Tossehoved skulde være flygtet ud i den ukendte Skov, hvor Livsfaren i Form af vilde Indfødte eller vilde Dyr lurede ved hvert Skridt; men alligevel maatte de lade sig nøje med denne Antagelse, da ingen anden frembød sig. Uagtet Regntiden allerede var udløbet i Slutningen af April, begyndte det pludselig, den 19.
Og alligevel havde han ikke Mod til at gaa videre, skønt han inderlig godt vidste, at det var det rigtige, det eneste rigtige. Og havde han ikke ladet Elias gaa efter Hjælpen, Elias, der var gammel. Og havde han ikke siddet saa længe og maabet bag Stenen og ventet og ventet. Da havde han i det mindste frelst Knøsen og maaske ogsaa Elias.
Nu var han alligevel baade Pot og Pande, og de ældre i Flokken anklagede Gerson for "Forræderi". Mellem Frøken Falk og William udviklede der sig langsomt en større Forstaaelse.
Skriveren er da ingen Stratenrøver, veed jeg ... men for mig gjerne. Vi kan jo Alle gaae hende imøde, saa er hun da sikker nok. Der kan jo saa alligevel ikke foretages Noget, før hun kommer igjen, den Landløberske! Behager Eders Naade? Geheimeraadinden. Med Fornøielse. I holder jo ikke af at movere Jer efter Bordet, sagde I før. Kanskee er der Nogen, som har Lyst at gjøre Jer Selskab.
Nej, lille Isidor, nej; jeg gør det ikke ! Jeg vil ikke ogsaa bringe den Skam over hans Hoved. Og selv om han nu blev gjort umyndig, som Du siger; det nyttede ikke noget. Naar han kom og bad mig om Penge, vilde jeg alligevel give ham dem. For de er og bliver dog hans, hvordan man saa end vender og drejer det.
Hun laa igen med lukkede Øjne: -Tak. Og vil Du love mig én Ting hun aabnede Øjnene, men lukkede dem igen, som om det at se ham pludselig voldte hende Smerte : at sige mig, naar Du en Gang gaar fra mig. Karl svarede ikke. Men alligevel tog Ida hans Haand og førte den op mod sin Kind som til tusind Kærtegn. -Tak, sagde hun igen. Sneen knirkede under Karls Fødder.
-Hvorfor? spurgte han og forstod ikke en Gang hendes Sporgsmaal. Men Lyden af hendes Stemme vakte paany den Deprimeredes Begaer mens Kanonerne sang. Det var over Daggry. Men Sofie var alligevel ikke kommen videre end til at sidde med halvt loste Klaeder foran den store Seng. Der var hun falden hen og sad og nikkede. Maren vaekkede hende.
Jeg vilde jo alligevel bare springe af Vognen og skrige og skrige og løbe tilbage og blive vanvittig af Længsel! Hvor kan man dog elske et Sted saa højt, hvor man har haft det saa ondt? Jeg véd det ikke. Nej jeg vil dø, det er det eneste, der er for mig at gøre.
Dagens Ord