United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Moderen havde sat sig og med store Øjne stirrede hun frem for sig mens hun havde foldet Hænderne om sit Knæ. Saa sagde hun: -Sig det igen, til jeg kan det. Ladyen lo. -Du kan det allerede, sagde hun. -Ja, det sidste.
-Naa, Frøken, sagde Josefine, der maalte hendes nye Kaabe: nu skal De ud paa Livet. Og hun nikkede, som de andre. -Ja, sagde Ida smilende. Hun gik ud paa Gaden. Ved Lygten saá hun ham: der stod han allerede, ved Hjørnet af Botanisk Have. -Her er jeg, sagde hun og løftede sit Ansigt. Hun var næsten stakaandet. -Ja, sagde Karl, det er god Tid. Godaften. Og de gav hinanden Haanden.
Naa, du har allerede den Gang anstillet Undersøgelser om mig, sagde hun, idet hun truede med Fingeren og smilede ganske fornøiet dertil. Det skulde jeg blot have vidst. Hvad saa? Minna smaalo, slog sin Parasol ned og pegede med den ned ad en skyggefuld Sidevei, der formelig aandede et kjøligt Pust ud i Solheden.
Det kom mig derfor heller ikke ganske overraskende, da han idag anholdt om min Haand. Han har ingen Formue, men vil sikkert allerede om et Par Aar kunne skaffe os et anstændigt Udkomme, rimeligvis i England, hvor han har en Onkel, som vil sætte ham i Vei. Jeg var ikke et Øieblik i Tvivl om, at jeg burde forene min Skjæbne med hans etc.
Jeg vidste ikke selv, hvad jeg frygtede men jeg kunde have skreget højt af Fortvivlelse og Angst.... Naa saa kom denne forfærdelige Dag. Som sagt vi laa i Flytningen Mo'er og Elisabeth havde allerede været ude paa Landstedet tre-fire Dage. Om Morgenen just den Dag var jeg taget derud, og hele Formiddagen var jeg oppe paa mit Værelse og stillede mine Bøger op og ordnede mig for Sommeren....
Hun havde jo dog allerede den Gang kendt ham, maatte vel have kunnet mærke hans tavse Tilbedelse. Men atter sagde han til sig selv, at det var det ubestemt higende Lykkekrav i hende, der havde valgt, ikke hendes inderste og dybeste Følelse. Hun havde grebet efter Flyges Haand, fordi det var den første og den eneste, der blev rakt hende. For hende havde Forlovelsen ikke været Kærlighed.
Nu var der altsaa tre Ulykkelige tilbage den fastsurrede Mand oppe i Fokkemærset, Første Styrmanden paa Dækket ved den luv Lønning begge drog vistnok paa deres sidste Suk og saa Baadsmanden, der hang dinglende i Linerne og sikkerlig allerede #var# død, det var der kun én Mening om i Redningsbaaden. Gode Raad var dyre. Hvorledes skulde man hjælpe.
„Ja, hvis jeg ejede den Eftersnakker,“ sagde en anden, „vilde jeg lade den spille for mig Nat og Dag igennem, glemme alt andet og til sidst sulte ihjel.“ Allerede kort efter Middag traf man Forberedelser til Barnedaabsdansen, der skulde holdes i det fri.
Hvis Knøsen nu sad der og døde for ham, inden der kom Hjælp. Han strakte Haanden ud til Siden og fik fat i en iskold, vaad Haand, der laa i hans som en død Fisk. Store Gud, om han nu sad og døde for ham. Eller maaske han allerede var død. Han følte op over den kraftløse Arm og naaede op til Ansigtet. Det var vaadt og klamt som Haanden og hang bøjet ned mod Brystet.
De er maaske allerede færdig ha ha De mangler maaske bare at faa det trykt ... Men har De ikke somme Tider her oppe lagt Mærke til saa den Ene og saa den Anden, som kommer herop Dag efter Dag og som bare gaar her og bliver hængende? ... De bider sig fast i et eller andet Spørgsmaal, som de aldrig slipper fra igen. Det er saadan noget lignende som at samle paa tomme Sneglehuse."
Dagens Ord