United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lydløst sneg han sig gennem Køkkenet ned i Stalden. Dèr aabnede han Bylten ... Noget efter lød der ganske rigtigt Hovslag, og de fjendtlige Husarer kom ridende nede i Alléen. »Hold nu skarpt Øje til alle Sider! Her maa han holde sig skjult et Sted!« kommanderede Anføreren. De red endnu et Stykke frem. Saa pludselig standsede en af dem sin Hest og gav et Glædeshyl fra sig. »Der er han!
Hun skrikker til Sorrig! citerede Karen og søgte at efterligne Maren Forlis's Stemme. Uf, hun ligner en Heks! sagde Kaninen. Skal vi løbe! Og de to behjertede unge Damer tog hinanden i Haanden og satte i langbenet Galop op gennem Alleen op mod Slottet. I een uafbrudt Vekslen var der nu blevet spist, drukket og danset paa Næsset siden Klokken tre om Eftermiddagen.
Greven er taget til Fange ... jeg saa det ... nede i Alléen.« »Hvad siger De ?« Fruen var ved at synke i Knæ, Tjeneren maatte gribe om hende. »Er det sandt, Louis? Forklar Dem?« Selv hulkende forklarede den gamle Tjener, hvad han havde set: Allerede nu var Soldaterne borte og havde ført Herren med. Grevinden tog sig sammen og lod Tjeneren gaa.
Det blev tidlig mørkt og Tine og Moderen og Børnene gik gennem Alléen, hen over Markerne, hvor Brombærranker fyldte alle Grøfter. De mødte ingen, overalt var der tyst. Bag dem saá de Landsbyens Lys, der tændtes, et efter et. Saa lød Aftenklokkerne. Moderen stansede; Børnene havde klynget sig til hende. Saa langt hun saá, laa kun de vide Marker og dér, i Halvmørket, Landsbyens tavse Lys.
Men i Alléen. Efter Tedrikningen sad de paa Havetrappen en halv Time og drak Luft. -Man taler om Vand og Vand, sagde de: det første er dog Luften. Hvis Folk var kloge nok og sov for aabne Vinduer, vilde de blive hundrede Aar. Efter seks Ugers Forløb var Efter-Kuren endt. De rejste paa Dagen. Det sidste, de foretog, var Uddelingen af Drikkepengene, indsvøbte i Papir.
Oftest "Hjortens Flugt". Versene smøg sig saa ømt om hendes Stemme. -Aa, der er ingen, der læser som Fruen, sagde Stuepigen. Hun hørte til henne i Krogen ved Bogskabet. Til sidst blev Faderen utaalmodig, og Børnene skulde i Seng. Saa græd de og fik Svedsker for artigt at følge med Barnepigen. Men Moderen fulgte Tine op ad Alléen med bart Hoved. I klare Nætter gik hun der længe.
Og et Par af de mindste faldt, mens de kniksede, og laa og græd paa Jorden og stolprede op igen og kniksede igen, mens Taarerne løb dem ned over Kinderne.... Maria Carolina sad genert og rød i Hovedet paa sin Bænk og nikkede og takkede. Smaapigerne var forbi. De summede sammen i Kreds og kom ikke frem det lød som en Syngen, Stemmerne henne i Alleen. Mlle Leterrier saa' paa Uhret.
Dagens Ord