United States or Uruguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han fik Pelsen af og en Paletot paa, som han havde med i Vognen ... William syntes, det var altfor urimeligt at lade Vognen drage af med Pelsen alene. "Aa, kære, skidt med det saa længe det er siden," Hoff traadte ud af Drosken, "vi har set hinanden. Naa, Farvel Kusk!" "Skal De ikke betale?" ... "Jo, det aa nej, jeg har ham paa Regning." Drosken rullede af og de gik over i Alléen.
-Tine, Farvel, sagde Berg pludselig bag hendes Ryg og tog hendes Haand, et Nu, saa fast. Tine saa kun paa ham; saa fulgte hun ham, til han var ude. Huset var tomt. Man horte kun deres Trin, der ilsomt drog bort ad Alleen.... Sofie kom ind med et Lys, i Nattroje. Hun sagde: -At de skal lad' deres Liv at de skal lad' deres Liv, og gik omkring og graed fra Gangen til Stuen. Tine horte hende ikke.
Han var ikke blevet fuld den tyvende August: -Hvordan er 'et? sagde han. -Det er skidt, sagde Doktoren. Da de kom hen i Alléen, mødte de Frøken Adlerberg med Hr. Feddersen fra Udenrigsministeriet. -Vi spadserer, sagde Frøken Adlerberg, der var noget mørkt i den Allé : hvordan har han det? Doktoren trak paa Skuldrene. -Det er dog fatalt, sagde Feddersen: for Konferensraadens Skyld.
De forste var kommet i Vognene og de begyndte at kore, Skridt for Skridt, med de snublende Dyr; de andre fulgte, op imod Stormen, ned ad Alleen gennem Morket, besvaerligt og langsomt. Tine sad med sin Fader i Kokkenet, ved Siden af Skorstenen, der havde hun bragt ham ind.
Katinkas Haand skælvede under hans. Bai stod ved Enden af Gangen. -Er I der, sagde han. Han aabnede Laagen. Den klappede til i Jernhængslet efter dem. Ude i Alléen tog Bai Huus til Side: -Det er s'gu dog en Skandale, sagde han ... at det skal #eksistere# en Vanhelligelse af det hellige Sted ... Kiær havde jo sagt mig det ... hvordan det var med de Røvere....
Det var Tordenvejr, Regn med store tunge Draaber, som de heftige Vindsted i Alléen slog Imod hendes Ansigt. Hendes Haar klistrede til Panden bag Sløret, Kjolen slog ind om hende. Hun gik hurtigere til uden at mærke det. Men da hun naaede Bergs Villa, standsede hun.
-Og Ellen lo De ved endnu stadig ikke, hvad jeg skal forestille? -Nei det vil blive en Overraskelse ... -Gode Gud, sagde Grevinden, hvor det var Skade, hvis nu den Fod ... Hun er deilig, Fyrste, siger jeg Dem, deilig. Der kørte en Droske forbi i Alléen, og Ellen lod den standse. Hun vilde hellere køre ... Saa vilde hun ligge med Omslag paa lige til iaften, og saa gik det nok over.
Hvor Murene var stærke, dem havde de bygget, hans Forfædre ... Han følte paa Murene, udmaalte Hvælvingerne ligesom Tomme for Tomme, baade Højden og Bredden saa gik han ud i Alléen. Vinden jog med de visne Blade og lod dem danse i svingende Kredse om de knudrede, fugtige Rødder Sikke vældige Rødder! hvor de Træer var gamle de havde set hans Slægt ...
Hun gik hen og lukkede dem ud og med skaelvende Sider trykkede de sig ind mod hendes Legeme, som naar de pludselig paa en natlig Jagt overfaldes af en hemmelig Angst og trykker sig op imod Jaegeren. I Alleen kom der atter Flygtninge imod hende Korende og Gaaende. -Der er ikke Plads, sagde Tine mat og slog ud med Haanden.
Maren Bryggers istemte Sangen om General Rye. Moderen løb ned ad Alléen med alle Børnene i sine Hæle. -Sidst, sidst, raabte hun og løb forrest. Faderen aabnede sit Vindue: -Stella, dit Bryst, sagde han. -Fritz, vi løber blot. Hele Skaren jog videre. For Enden af Alléen mødte de en Mand med en Lirekasse. -Der er en Lirekasse, raabte Moderen: -Kære Mand, kom dog ind.
Dagens Ord