United States or Finland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Artilleri-Øvelserne ombord i alle vore Skibe ledes efter samme Mønster som paa Exerceerskibet, ihvorvel det er en Selvfølge, at de, især paa et kort Togt, ikke kunne naae samme Fuldkommenhed som i det Skib, der særligt er helliget deres Fremskridt.
»Oberst det er Forbrydelse!« indvendte en enlig Stemme, frygtsomt, forpint: Men Obersten smilede blot. Da alle stadig sad stille og tøvende, vedblev han: »Ja ja saa lægger #jeg# for!« Og han tog Pennen og underskrev Dokumentet med store Bogstaver. Saa rakte han det til Løjtnant Sevel, der havde gjort Indvendingen: »Naa, efter R følger vel S ?« Manden skrev tøvende og med svage Bogstaver.
Konversationen blussede lidt op, da de begyndte at tale om Konferentsraad Hein: Han havde jo i Sommer paa Journalisternes Tur bedt dem alle ind paa sit Landsted i Rungsted: -Ja, sagde Fru Petersen stramt: vi var ikke med. De andre talte om Landstedet, Haven og Pragten i Værelserne: der var en Stue for hver Tidsalder ... Og Fru Petersen sagde: -Ja, han begyndte i Nibe bag en Disk.
Og saa gav jeg mig til at synge Salmer, saa højt jeg kunde og alle de Vers, jeg kunde udenad. Saa blev jeg ganske rolig igen, og Fanden havde mistet sin Magt over mig.“ Vi fik det vaade Tøj trukket af os og kravlede op paa Briksen. „Du faar det trist i Dag,“ sagde Vittoralak, „vi har ingen Spæk til Lampen, og det bliver tidligt mørkt.“ „Saa meget desto bedre!
Theodor Franz rev Kontordøren op: -Publikum tøer op, raabte han. Publikum tøer op. Men da ingen svarede, og han mærkede, at her ikke var synderlig Bund for Begejstring, løb han igen og vendte tilbage til Foyeren for at udskælde Nattergalen for lukket Dør. Første Afdeling var forbi, og de drev alle rundt paa Scenen. De saa' ud ad Hullerne.
"Pilgrim" havde ingen Dækskahytter, saa Fru Weldon blev nødt til at modtage Kaptajnens Tilbud om at benytte hans Kahyt, som blev indrettet saa hyggeligt, som det lod sig gøre, til hende, Jack og gamle Nan, og her indtog hun alle sine Maaltider sammen med Kaptajnen og Fætter Benedict. Hele Besætningen var høflig og opmærksom imod deres Rheders Hustru.
Deres Efterfølgere i Kunstens, Litteraturens og Politikens Verden er satte, fornuftige Folk med Orden i deres Liv og Orden i deres Pengekasse. De mangler saa lidt Hus og Hjem, at de tidt har egne Hoteller endogsaa. Ikke destomindre er Kaféen vedbleven at være det Sted, hvor de med Forkjærlighed afgjør alle Forretninger med Omverdenen.
Han havde regnet ud, at hvis den trængte igennem og blev indført i alle Fabrikker, maatte Brødet kunne sælges nogle Øre billigere end i Øjeblikket. Og sammen med Hansen-Maagerup morede han sig med at regne ud, hvor stort et aarligt Beløb der derved kunde indvindes for fattige Familier, eftersom deres Børneantal var til. "Meget bliver det maaske ikke," sagde han.
»Fattighuset kan naturligviis ikke være et Palads«, lød Svaret, »men det er den sædvanlige Flæbevornhed og Tosse-Godmodighed, at man istedenfor at skære Kræftskaden rask bort, lader den udbrede sig i Ro og Mag til Fordærvelse for det Hele.« Nu var Signalet givet til en ny Disput, og Alle rustede sig paa det Ivrigste.
Men han kunde ikke finde Ynglingen, og Alle, hvem han spurgte om ham, sagde, at de kjendte ham ikke og havde aldrig seet ham. Thjodolf meente da, at de havde skjult ham for ham, og han besluttede derfor at blive der, indtil han engang fik hin Yngling at see.
Dagens Ord