United States or Dominica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Straks efter Morgentheen gik Konstantin, og de to gamle blev alene i Stuerne, der var blevet saa underlig ubeboede og forladte at se til som var »Herskabet« forrejst, saa stille var der, mens de to gamle sad modløse, hver i sin Krog. -Aa ja, aa ja, sukkede gamle Adolf halvsagte mellemstunder. -Gaar du i Forretningen, Adolf? sagde hun.
"Hvad var det?" spurgte William hennefra. "Det første var af Rubinstein," han sad og saá ind i Lyset paa Flygelet. "Det var saa mildt," sagde William. "Aa ja," Hoff rejste sig og lukkede, "et Flygel er en ganske rar Ting." De talte ikke en lille Tid. Saa sagde William for at komme bort fra dette: "Det er dog tre underlige Buster, De har, Hoff."
Jens Oluf Rasmussen, Degn og Kirkesanger ved Havslunde Skole, stod en Dag kort før Jul ude i Skolegangen, og hans Kone kom fra en Dør, der førte ind til Lejligheden. Da hun saa ham, slog hun Hænderne sammen i Rædsel: Men, hvad er det dog, Du bestiller, Jens Oluf! Han vendte sig hurtig: Hvad har Du her at gøre? Aa, Jens Oluf, Jens Oluf ...! Gaa din Vej, Oline!
Jeg er den eneste, der ser, hvor galt det staar til med os allesammen; men det er vel saa en Byrde, Gud har lagt paa mine Skuldre, fordi jeg ikke længere tror paa ham; aa Isidor, Isidor, Du maa hjælpe mig, ellers véd jeg ikke, hvad det skal blive til! Din til Døden S.
Véronique kom ind for at forsøge paa at overtale mig. Jeg saá saa bleg ud, sagde hun, hun var bange for, at jeg var blevet forkølet, hun var i en af sine "gamle Moder" Sindsstemninger, hvor hun sommetider opgiver tredie Person og kalder mig " mon enfant ". "Aa, Véronique, jeg er ikke blevet forkølet, jeg er kun vildt lykkelig!" sagde jeg. "Mademoiselle er uden Tvivl fiancé med Hr. Carruthers.
Aa, hans kære Ansigt talte, der behøvedes ingen Ord! Man kunde se, at Hertugen havde været haardhjertet. "Naa?" sagde Lady Merrenden. Robert kom lige over til mig og tog mit Ansigt i begge sine Hænder.
"Tager De ikke med?" spurgte Hoff, han søgte at faa sin lystbehandskede Haand ud af Pelsværket, "det er blot paa en Time." "Nej Tak" William skulde til Byen ... "Naa ja, ja, det er forresten ogsaa bedre at gaa i dette Vejr," Hoff rejste sig i Vognen. "Aa, Kusk, De kører hjem med min Pels jeg vil hellere gaa."
Det vor som en fjern Brand over Skyerne; foran dem laa Eng og Aa og Gaarde og »Fa'ers« Skov. Fru Berg saa' frem derover, længe, længe; græde gjorde hun ikke mer, stod kun bleg og stille. -Mo'er, sagde Herluf og trak i hende, men hvorfor maa vi rejse. Moderen rørte sig ikke: Fordi Fjenden er over os, sagde hun. Og Herluf stod stille, ligesom den Gang, han havde været i Kirke.
"Aa, der er Frederik." Grevinde Hatzfeldt løftede sit Slæb op paa Armen og lod ham lægge det sorte Pelsværk om sig, rakte saa Høg Haanden. "Tro mig jeg er Deres Veninde!" sagde hun. William blev besynderlig forvirret ved det Haandtryk. Han bukkede.
Aa vil Du ikke give mig lidt at drikke ... Han rakte hende Vandglasset, og hun drak begærlig. Tak ... sagde hun Det var næsten Synd af mig at vække Dig; men jeg var saa tørstig ... Sov Du? Ja ... sagde han hurtig Du har da ikke Feber? Nej, slet ikke ... Véd Du, om Drengen sover? Det gør han vist; der er ganske roligt deroppe.
Dagens Ord