United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Min stakkels, kære, lille Tania!“ udbrød Andrey og greb hende i sine Arme. „Jeg ved jo, hvilket frygteligt Kors jeg lægger paa dig. Det er saa langt, langt sværere for den, der bliver tilbage, end for den, der gaar bort. Men tro mig, min egen kære, min Skæbne falder mig heller ikke let. Livet var blevet saa dyrebart for mig nu, siden jeg ejede dig! Det er svært, frivilligt at maatte kaste det fra sig frivilligt at skilles fra dig og dø, naar jeg kunde leve saa lykkeligt! Jeg vilde give alt for at kunne skaane os begge! Men det er umuligt! Slaget maa slaas! Jeg kan ikke træde tilbage, fordi jeg elsker dig. Jeg vilde foragte mig selv føle mig som en Løgner og en Bedrager over for mit Land, min Mission og mit eget Selv. Tror du, jeg kunde leve med en saadan Byrde paa mit Sind? Og tror du, at vor Kærlighed kunde trives under saadanne Forhold? Tilgiv mig, min elskede! Tilgiv mig for vor fælles store Sags Skyld, for vort dyrebare Lands Skyld den Sorg, jeg bringer over dig! Hvad betyder Døden hvad vil alle vore Lidelser sige, hvis vi derved blot en eneste Dag før kan gøre Ende paa al den grænseløse Ulykke rundt omkring os?“
Som oftest finder man en utvei tilsidst.» «De er altsaa svært optimistisk, frøken Winge?» «Ja.» Hun gik litt. «Jeg er blit det. Efterhvert som jeg har set, hvor meget mennesker virkelig kan holde ut uten at miste motet til at kjæmpe videre og uten at bli forsjoflet.» «Det er netop det jeg synes de blir. Forsjoflet eller reducert ialfald.» «Ikke alle.
Vildanden har vi jo også fåt sendendes til foræring, og alligevel holder jeg så svært af den. Ja vildanden, det er sandt! Lad os snakke lidt om vildanden, Hedvig. HEDVIG. Den stakkers vildanden. Den tåler han heller ikke at se for sine øjne mere. Tænk, han har fåt lyst til at vri' halsen om på den! GREGERS. Å det gør han da visst ikke. HEDVIG. Nej, men han sa' det.
«Saa har De vel ialfald støtte av Deres far jeg mener, at han forstaar Dem vet, at De ikke maa gro fast i den skolen, naar De har et andet arbeide, som ligger Dem paa hjerte?» «Jeg vet ikke. Han var jo svært glad, jeg skulde faa komme ut. Men » Helge søkte litt. «Saan fortrolige har far og jeg aldrig været. Saa er det min mor.
Jenny og Helge satte sig ind til ham i røkeværelset. Fruen kom ogsaa ind et øieblik: «Du hadde glemt din paraply, ven min som sedvanlig. Det var sandelig godt, du slap en skur. Ja saanne mandfolk maa man ikke passe paa dem » smilte hun til Jenny. «Jamen du er ogsaa svært flink til at passe paa mig,» sa Gram. Stemme og væsen var altid saa pinlig høflige, naar han talte til sin kone.
ØRNULF. Der ser du ret nok. Nu da, hil og sæl på min grund, ifald du kommer med fred. ØRNULF. Vil du som jeg, så skal ingen ufred øves. Vel mødt, Gunnar! Hvad ærend du har her nordpå er ikke svært at skønne; det gælder Hjørdis, din fosterdatter. ØRNULF. Som du siger, stor tort voldtes mig da du for med hende fra Island uden at søge mit minde.
«Jeg tror det.» Han sat litt og saa ut for sig. «Ja frøken Winge jeg har jo tænkt meget paa Dem. Jeg trodde jo at forstaa min søns breve slik, at De og han .» «Ja Helge og jeg er svært glad i hinanden,» sa Jenny. Hun stod ret op og ned og saa paa ham. Gram rakte ut efter hendes haand og holdt den en stund i sin. «Jeg kjender min søn saa litet, Jenny Winge.
Kanhænde den tid endnu kan komme, da I vil mindes den fremmede ridder uden had og uden harme i sjælen. Nå, nå, misforstå mig ikke! Jeg mener ikke nu straks , men engang , senere hen i tiden. Og for at gøre eder dette mindre svært, og da jeg nu engang er begyndt at tale åbenhjertigt og ligefrem med eder, så lad mig sige jer ELINE. Herr ridder ! Men vær I fuldkommen rolig.
Saa sa hun farvel. I trappen møtte hun Gram. Hun skjønte, det maatte være ham. Hun hadde et indtryk av ham saan i forbifarten, at han saa svært ungdommelig ut og at hans øine var svært blaa. To dage senere, som Jenny om eftermiddagen stod og arbeidet, fik hun visit av Helges far.
«Du har været noksaa meget sammen med far da?» spurte Helge om en stund. «Han var vel svært interessert for billedet dit?» «Ja da. Han kom over til mig undertiden og saa paa gav mig nogen raad, som var gode forresten. Han vet jo en masse, ser du.» «Tror du , far hadde talent som maler?» sa Helge. «Ja du. Jeg tror det. De billederne, som hang hjemme hos dere, var ikke saa rare.
Dagens Ord
Andre Ser