United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men lad os drage et Slør for hendes Sorg. Den vil mildnes lidt efter lidt hverken i Dag eller i Morgen, men i Tidens Løb, og den vil lade hende tilbage som en helt anden Kvinde. Hvis hendes Skæbne havde mødt hende nogle Aar senere, vilde den ikke have knækket hende saa fuldstændig som nu. Men det blev hendes Lod at skulle begynde med det tungeste straks. Den store og frygtelige Dag var kommen.

Nu bereder jeg gildet; far med fred sålænge, og vel mødt i min hal! Hjørdis har skiftet sind, sagde han! DAGNY. Gaver af det bedste vi ejer. Og du, min fader, ja du får ikke fred for mig før du føier dig. ØRNULF. Føjer mig? Ja, havde Gunnar ingen kvindfolk i huset, ha, vidste jeg ret at ramme hende! Thorolf kommer du hid! Som du ser!

DAGNY. Jeg går; men for Hjørdis kan vi være trygge: hun har gyldne hærklæder i buret, og værger sig nok selv. SIGURD. Det tænker jeg med; men du endda; styr din faders færd; våg over alle og over Gunnars hustru! DAGNY. Lid mig. Vel mødt igen! SIGURD. Det er første gang, fosterbroder, at jeg står våbenløs mens du er stedt i fare. Hun kommer hid! SIGURD. Hvem? Hvor?

ELINE. Min moder, I er besynderlig. O, ja, jeg véd nok, det er min ukærlige færd, som har fortørnet eder. FRU INGER. Visst ikke, kære Eline! Du er en lydig datter. Du har lukket ham ind; du har hørt hans fagre ord. Jeg fatter tilfulde, hvad det har kostet dig; thi jeg kender jo dit had ELINE. Men, min moder ! FRU INGER Stille! Vi har mødt hinanden i vore anslag.

ØRNULF. Der ser du ret nok. Nu da, hil og sæl min grund, ifald du kommer med fred. ØRNULF. Vil du som jeg, skal ingen ufred øves. Vel mødt, Gunnar! Hvad ærend du har her nordpå er ikke svært at skønne; det gælder Hjørdis, din fosterdatter. ØRNULF. Som du siger, stor tort voldtes mig da du for med hende fra Island uden at søge mit minde.

Og nu ser jeg altsaa af dit brev, at disse følger, hvorover jeg sikkert har været meget mere fortvivlet end du, hvad du end kan have gjennemgaaet af bekymringer og legemlig lidelse, dog har bragt dig en dybere glæde og lykke end noget, du før har mødt i dit liv.

Annie, som imidlertid var bleven sendt omkring til Dubravnik-Vennerne for at spørge, om de maaske havde set noget til ham, vendte tilbage med den mærkelige, men beroligende Besked, at Vatajko havde mødt ham paa Gaden, fuldstændig fri, uden Politi eller Eskorte.