United States or Faroe Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
GREGERS. Og alt det har far kostet? HJALMAR. Ja, kære, ved du ikke det? Jeg forstod ham så, at han havde skrevet det til dig. GREGERS. Ikke et ord om at det var ham. Han må ha' glemt det. Vi har aldrig vekslet andet end forretningsbreve. Så det var altså far ! HJALMAR. Ja, det var det rigtignok. Han har aldrig villet, at folk skulde få vide det; men ham var det.
Jeg var virkelig højst forkommen, sagde jeg, temmelig syg, desværre; det vilde sikkert ikke gå mer end et Par Dage, før jeg kunde betale det tilbage. Om han vilde være så snil? »Kære Mand, hvorfor kommer De til mig?« sagde han. »De er mig et fuldstændigt X, løben ind fra Gaden. Gå til Bladet, hvor man kender Dem.«
Imidlertid samtalede Andrey i dæmpet Tone med Sazepin, hvem han udspurgte om alt, hvad han vidste om Forholdene. Med den Liberalitet, som almindelig hersker ved Nihilisternes Møder, tog ingen Forargelse af, at de to holdt sig for sig selv. Det var David, der først afbrød dem. „Kære Venner!“ sagde han, „det er Tid at tænke paa vore legemlige Fornødenheder! Skal vi ikke have nogen Middagsmad?
HJALMAR. Ja, naturligvis er det Gina Hansen. GREGERS. som styred huset for os det sidste år mor lå syg? HJALMAR. Ja visst er det så. Men, kære ven, jeg ved da bestemt, at din far skrev dig til, at jeg havde giftet mig. Men far skriver altid så kort til mig. HJALMAR. Jo, det gik ganske ligefrem.
Kære Hjalmar, var det så ikke godt, at jeg kom? HJALMAR. Jo. GREGERS. At du fik fuld klarhed over alle forhold, var ikke det godt? Jo visst var det godt. Men der er én ting, som oprører min retfærdighedsfølelse. GREGERS. Og hvad er det for noget? HJALMAR. Det er dette her, at ; ja, jeg ved ikke, om jeg tør yttre mig så uforbeholdent om din far. GREGERS. Tag ikke noget som helst hensyn til mig.
Og sådan går det fort væk udaf livet, Gud véd, om bag et stoppested er givet. FRU HALM. Men fy, herr Falk, hvor kan De tale så! O, det han siger, kan jeg godt forstå; der må dog noget sandt på bunden være. Sligt må min kæreste ej høre på, han er ekscentrisk nok. Å hør, min kære; kom hid et øieblik! Jeg kommer snart.
Sig også hende det i denne stund. Lad legen få en ende. Da har jeg sejret, sejret i det stille; De vinder lykken; det var det , jeg vilde. Jeg står alene, kender ingen kære; alt det, som mit er, det skal Deres være; De blir som søn for mig, og hun min datter. De véd, ved grænsen ejer jeg et brug; did flytter jeg, De sætter disk og dug, og er så året omme, ses vi atter.
„Jeg skal vente, saa længe du vil, du kære Barn!“ sagde Andrey og kyssede hendes hvide Pande. „Lad os slet ikke tale mere om den Ting i Dag, hører du!“ Hun rystede energisk paa Hovedet hun maatte og skulde sige det, der laa hende paa Hjertet, netop nu i
Men det, jeg her går tilmødes, det regner jeg rigtignok for en mesterprøve; thi her gælder det at besnære en kvinde JENS BJELKE. Ha-ha-ha! I det håndværk har I nok for længe siden gjort mesterprøve, kære bror! Mener I ikke, vi kender visen i Sverig også?: Hver en skøn-jomfru sukker så mod, Gud give, Nils Lykke var mig huld og god!
Et hjem er der, hvor alle dine tanker kan lege frit, som børn på faders fang, hvor ej din røst på hjertedøren banker, før svaret lyder i beslægtet sang. Et hjem er der , hvor dine hår kan gråne, og ingen mærker, at du ældes dog, hvor kære minder dæmrer for at blåne, som åsens rygning blåner bagom skog. De blir jo varm STRÅMAND. Ved det, som De kun ler af! Så uligt har Vorherre os to skabt.
Dagens Ord
Andre Ser