United States or Chile ? Vote for the TOP Country of the Week !
Helene, som havde set, hvilken udmærket Propagandist Andrey var, ærgrede sig over, at han nu uden videre vilde opgive dette Arbejde maaske for bestandig; thi intet var mere rimeligt, end at han satte Hovedet paa Spil ved Affæren i Dubravnik.
„Jeg er selv meget optaget af mine Arbejdere,“ sagde han og tog sig sammen. „Men sig mig dog, hvorfor du pludselig ikke kan klare dig uden Hjælp?“ „Fordi flere af vore Folk er blevne trukne med ind i Affæren ved de sidste Arrestationer iblandt andre Myrtov.“ „Naa, saaledes!“ udbrød Andrey nu helt interesseret. „Var Myrtov Medlem af din Klub?“ Helene nikkede.
Zina var paa sin Side fuldt optaget af at instruere Vagtposterne og de øvrige, der skulde hjælpe med i Affæren; det var i alt otte Mand. Ved en Række behændige Manøvrer skulde de sørge for at bringe Eskorten sammen med Andrey paa rette Sted og i rette Øjeblik. Det var ikke muligt bestemt at skaffe at vide, naar Forhøret vilde finde Sted. Dagen og Timen afhang ganske af Dommerens Forgodtbefindende.
For det maa De da begribe, at hvis jeg ikke havde gjort hvad jeg gjorde, saa var Deres fordømte smuglehistorie blevet røbet. Det kunde blevet noget andet det end at sidde lunt paa kontoret, medens andre risikerer baade liv og ære for Deres skyld. Havde De sagt fra paa forhaand hvad hele affæren gjaldt saa skulde pokker havt noget med Deres skidne smuglegods at gjøre.» Attaken kom saa uventet.
„Jeg antager ikke, du mener, at hans Ønske er bindende for os?“ svarede Andrey. „Nej, selvfølgelig ikke!“ svarede Zina bestemt. „Men i ét Punkt har Boris Ret,“ fortsatte hun. „Du maa ikke længer tage Del i Affæren! Du har gjort alt, hvad du paa nogen Maade kunde: at blive her længer, vilde for dig være den visse Død.“ „Det samme kan siges om dig!“ mente Andrey.
Ti Dage efter kom endnu et Brev fra Zina, hvori hun meddelte, at „Affæren var i fuld Gang“, og at det ikke vilde vare længe, førend „den var ordnet“. Desuagtet skulde denne Affære ikke blive ordnet, hverken nu eller senere; thi Dommeren, der havde beordret den skændige Handling, blev greben af en saadan Panik, da han forstod, at man agtede at hævne sig, at han under Foregivende af pludselig Sygdom skaffede sig Orlov og i al Hastighed forlod Byen.
Han bad dem følge sig ind, vendte sig saa raskt mot Sir Ralph og bad ham si sit erende. „Jeg tænker De netop har hat besøk av nogen som hadde et lignende erende som vi,“ svarte Sir Ralph. Manden knep øinene sammen og kastet et hurtig, undersøkende blik paa dem begge. „Jeg tror jeg kan gjette hvad De vil nu,“ sa han. „Men jeg tilstaar at hele affæren for mig er et mysterium.
Sir Ralph saa paa Dale og slog op en liten latter. „Vet De, jeg tror jeg begynder at bli en smule nervøs i anledning av denne affæren med skatten. I
Dagens Ord
Andre Ser