United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !


Pludselig jeg to af Børnene nede i Gaden fare op at skændes, to Smågutter; jeg kendte den ene, det var min Værtindes. Jeg åbner Vinduet, forat høre, hvad de siger til hinanden, og straks stimler en Flok Børn sammen nedenunder mit Vindu og ser længselsfuldt op. Hvad vented de ? At noget skulde blive kastet ud?

Når var mit liv romantisk? FRØKEN SKÆRE. Det har jeg aldrig sagt! STYVER. En misforståelse! STRÅMAND. Jeg skulde gjort mig skyldig i forgåelse mod skik og brug! Der lyver De gigantisk! FALK. Nu godt. Jeg åbner bladet med kopistens digte. Men er du gal! Nej, jeg be om ordet! Du tør beskylde mig for vers FRØKEN SKÆRE. Nej Gud ! FALK. Det rygte går dog ud ifra kontoret.

Det behøved ikke at komme videre med mig; desuden havde jeg ikke påtaget mig at leve mere ærligt end alle andre Mennesker, det var ingen Aftale . . . . »Kommer Bifen snart, tror De?« »Ja, ganske snartJomfruen åbner Lugen og ser ind i Køkkenet. Men hvis nu Sagen kom for en Dag?

Jeg vender mig bort, forat han ikke skal se, at jeg ingen Vest har , når jeg åbner Frakken og tager Manuskriptet op af Lommen. »Det er bare en liden Karakteristik af Correggiosiger jeg, »men den er vel ikke skrevet slig, desværre, at . . . .« Han tager Papirerne ud af min Hånd og begynder at blade i dem. Han vender sit Ansigt mod mig.

Han er her, siger jeg! JENS BJELKE. Ja, men hvad havde været rimeligere end at vi havde fundet porten både stængt og under forsvarlig vagt? Gid vi havde; kunde jeg da fåt brug for mine krigsknægte NILS LYKKE. Men i det sted åbner man porten nokså høfligt for os. Pas ; svarer fru Inger Gyldenløve til sit rygte, lar hun det ikke skorte sine gæster hverken mad eller drikke.

Tilhøjre, i næste Værelse, hører jeg Stemmer og Barneskrig, og ovenover mig, i anden Etage, Lyden af en Jærnplade, som der hamres . Alt dette mærker jeg, såsnart jeg er kommet ind. Jeg går roligt tvers over Værelset, hen til den modsatte Dør, uden at skynde mig, uden Tanke Flugt, åbner også den og kommer ud i Vognmandsgaden.

Jeg tager igen Skoene , giver mig god Tid med Remmerne, sidder endog et Øjeblik stille, efterat jeg er færdig, stirrer tankeløst hen for mig og holder Brevet i Hånden. rejser jeg mig og går. Et blaffende Skin af en Gaslygte blinker oppe i Gaden, jeg går lige hen under Lyset, rejser min Pakke op mod Lygtepælen og åbner Brevet, altsammen yderst langsomt.