Nu fyldte Alvez med en stor Jærnske den flammende Spiritus i en Skaal og rakte denne til Neger-Kongen. Den gamle Dranker greb den ivrigt og førte den til Munden, for at tømme den i et Drag. Straks efter lød et forfærdet mangestemmigt Skrig. Kongen brændte.

Gravesen havde takket, gik »de Gamle« ind, og Kaptajn Petersen lukkede Døren til Gangen: -Han vilde, sagde han, gribe Lejligheden til at sige et Par Ord et Øjeblik ... med Udelukkelse af de glade Unge et Par Ord, som han trængte til at faa sagt Kaptajnen udtalte Ordet »trængte« saa inderligt som havde det været selve »gamle Dannebrog«, og tav saa lidt, før han gik videre og sagde: -Det kunde ikke her være upassende at tømme et Glas ... at tømme et Glas, med et Par alvorlig følte Ord for den danske Presse.

Jeg bryder ikke med en gammel Ven, fordi jeg laster hans Daarskab. Men ondt gjør det mig for dig, Ambrosius, bitterlig ondt. Ambrosius . Ei hvad ... Vorherre er Daarernes Formynder! Kom nu, og lad os tømme det sidste Glas med hinanden! Og lev saa vel! Hans Lauritsen . Lev vel! Dør i Baggrunden. Sidedøre. # Baronen og Geheimeraadinden . Junker Claus og Abigael , Magister Søren og Captain v.

Jeg kan forsikre Dem, at det er med Glæde og Konferentsraaden vendte sig halvt mod Salen at jeg tømmer dette Glas med Dem for første gang i Deres nye, skønne Hus ... Skal vi tømme det paa Foretagendets Held de foretagsomme til Lykke!

Han saá ned over Bordet og fik Øje paa den unge Hvides urørte Glas. Den unge Mand tømte det hastigt, før Georg vendte tilbage. -Kaffen, sagde Georg. Den Slanke svarede ham ikke, men gik for at hente Kaffen. Da Georg var alene, gav han sig selv til at tømme Slatterne, hulter til bulter.

Ikke sandt, Hr. Magister? I er ingen Foragter af et godt Glas ... og Captainen heller ikke? Captainen . Jeg takker ærbødigst, Hr. Baron? Den Viin er god, den er edel, den er af min Familie ... jeg er ogsaa opvoxet ved Rhinen. Baronen . Er den af Jer Familie? Ja, saa behøver I jo ikke at genere Jer for at tømme Bouteillen.

Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves. En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden. Mine Brødre! Eders Tro vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!

"Jeg sætter min rødskimlede Hoppe imod Deres sorte Hest!" sagde han. "Vedtaget!" sagde jeg. "Saddel, Tømme og Stigbøjler!" "Vedtaget!" sagde jeg. Jeg var bleven smittet af hans Sportsiver. Jeg vilde have sat mine Husarer mod hans Dragoner, saafremt vi havde kunnet spille om dem. Og saa fortsatte vi dette storartede Spil.

Og saa #blev# Sjette Frederik desuden med Følge en lille Tid i Skagen hos Kancelliraaden og hjalp ham at tømme nogle Ankere fortræffelig Vin af den strandede. Den duftede og smagte eksotisk og blev serveret af en Neger. Jo, Kancelliraaden viste rigtignok, at ogsaa #han# havde Levemaade.

Men er han kun Løjtnant eller Kaptajn, er der intet, der trykker ham, uden Epauletterne paa hans Skuldre, og saa kan han klirre med Sporene og svinge sin Dolman, tømme sit Glas og kysse sin Pige, som han vil, uden at tænke paa andet end Tilværelsens Glæder. Det er i den Tid, han oplever sine Eventyr, og det er til den Tid, jeg vil søge tilbage, naar jeg fortæller om mine Tildragelser.