United States or Austria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun rørte sagte ved Ninas Skulder: "God Nat," sagde han, "og Nina vær ikke vred paa ham." Nina stirrede paa hende, tog hende om Hovedet og trykkede hende ind til sig. Da Søsteren var gaaet, rejste hun sig tungt. Hun saá sig rundt, hendes Blik faldt paa Stellas Portræt over Sofaen.
Hun strakte sine Arme ud med en træt Bevægelse, der var patetisk og rørte mig. "De har vel kendt ham meget, meget længe?" sagde jeg blidt. "Maaske i fem Aar, men kun flygtigt indtil denne Sæson. For tidligere havde jeg travlt med andre. Jeg har leget med saa mange." Saa tog hun sig sammen. "Men Robert er den eneste, som aldrig har gjort Kur til mig.
Det vor som en fjern Brand over Skyerne; foran dem laa Eng og Aa og Gaarde og »Fa'ers« Skov. Fru Berg saa' frem derover, længe, længe; græde gjorde hun ikke mer, stod kun bleg og stille. -Mo'er, sagde Herluf og trak i hende, men hvorfor maa vi rejse. Moderen rørte sig ikke: Fordi Fjenden er over os, sagde hun. Og Herluf stod stille, ligesom den Gang, han havde været i Kirke.
Han sagde heller intet, mens han atter puttede Uret i sin Lomme og med sin iskolde Tommelfinger begyndte at føle, haardt, rundt i Konferensraadens Ansigt rundt om det udhængende og blinde Øje. Konferensraaden rørte sig ikke, tvungen af Excellencens Finger som af en Nagle. -Gør det ondt, spurgte Hans Excellence.
Hans Excellence rørte sig ikke. Bordet skælvede under hans skælvende Arm. -Tredive Tusind, sagde Sønnen igen, som om Hans Excellence ikke havde hørt det. Og da der bestandig var stille, sagde han i Angst og gik tre Skridt: -Har Du dem ikke? mens Sveden løb ned ad hans blodløse Ansigt. -Du skal faa dem, sagde Hans Excellence. Han var kommen til Sæde i sin Stol.
Men de blev ved. Han spillede i Sengen som en der har været falden i Isen, han nikkede forkomment, og Tænderne klamrede sammen, Luften gik i hans arbejdende Bryst. Han vædede Læberne med Tungen, de var som brændte eller skamferede. Saa saa saa, tyssede Zacharias, der stod og rørte en sort Grød sammen i en Kovse, saa nu skal det snart lindre.
Saa løsnede hun Hænderne bort fra Øjnene, og mens hun tog Bogen og studerede Guldsnirklerne paa dens Ryg, sagde hun simpelt: "Hvorfor vil Du ikke være Skuespiller?" Han rørte sig ikke, han saá kun stift paa hende, saa rødmede han. Hun gav sig til at blade i Bogen, og der blev ikke talt mere derom.
Og da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: "Græd ikke!" Og han trådte til og rørte ved Båren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, stå op!" Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
Det var, ligesom Ida pludselig havde rystet lidt i Mælet, og Karl nikkede eftertænksomt, mens han blev ved at se ind i Ilden: -Ja, saadan er hun. Karl blev ved at se paa Kullene: -Det véd jeg s'gu ikke ... hun dømmer hende vel som de andre men hun henter hende. Ida rørte sig ikke, man kunde næsten tro, hun pludselig havde faaet Vand i Øjnene.
Men saa greb Hans Peter Jensen, der igen var kommen til Vejret efter Sparket, ham i Nakken og rev ham bagover paa Gulvet. Det var godt, Hans Peter! krebs ham! var der en, der sagde. Men ingen rørte en Haand for at bilægge Striden. Man holdt det for en Privatsag.
Dagens Ord