United States or Peru ? Vote for the TOP Country of the Week !


Engang da han som sædvanlig først var vaagnet ved Solnedgangstid, krøb han dog alligevel i sin Kajak og roede ud. Han var knapt kommen uden for Husenes Synsvidde, før han hørte en Mand raabe: „Jeg er kæntret! Hjælp mig!“ Han roede derhen og fik rejst ham paa ret Køl og saa, at det var en af de næseløse, Ildfolket.

Om Aftenen begyndte Konen igen at fritte ham ud, og da hun ikke lod sig stille til Ro, fortalte han: „Der var engang, ja jeg var vaagnet hen paa Aftenen og var roet ud, da jeg hørte en Mand raabe paa Hjælp. „Jeg er kæntret!“ raabte han, og saa roede jeg hen til ham og bragte ham paa ret Køl; og da jeg skulde se til, var det en af de næseløse.

Du skal faa alle mine Kobberemme med al Besætningen af Hvalrostand,“ sagde den kæntrede. „Nej, de Ting bør jeg ikke tage. Det eneste, jeg ikke magter, er min sørgelige Søvnighed!“ svarede han. „Nu skal du først følge mig til mit Land,“ sagde Ildmanden, og saa slog de Følge. Da de kom frem, sagde den næseløse: „Den Mand, frelste mit Liv, da jeg var lige ved at !“

Godt var det, at du ikke dovent drev om ved Husene,“ sagde den næseløse til mig. „Naa, jeg var saamænd lige kravlet i Kajaken,“ sagde jeg.“ Og saaledes fortalte han alt, hvad der var hændet, og mistede fra den Dag af Evnen til at fange, thi hans sørgelige Søvnighed tog nu ligesom tidligere al Fangstlejlighed fra ham.