United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han haler møjsommeligt Piben ud af Munden og forsøger at dikke hende under Hagen med Spidsen. Lae vær me' de' Svineri, sier , de' æ alvorligt nok, Frærik. Hun slaar til Piben saa den falder fra ham og al Tobakken ruller ud af Hovedet. Min dyrebare Tobak. fik du den spildt. Et Par Fingre borer sig ned mellem Græsstraaene og forsøger at redde, hvad reddes kan. Se paa , Frærik.

»Nihilisten« kunde undertiden komme paa Kontoret, bleg som var han syg: -Hvad jeg har sét for Ansigter, sagde han med en Stemme, som om han frøs, hvad man sér for Elendighed for magre, for gamle, elendige Ansigter ... han malte nervøst disse Ansigter for Berg; og han sad hen, stirrende paa sit Papir, bundet og knækket ved den blotte Erindring om disse Fattigansigter til Gaden, til han igen begravede sig i sit ørkesløse og skrivermæssige Arbejde fortæret som af en Feber, af sin raadløse og stumme Fanatisme, af et stumpt og møjsommeligt undertrykt Raseri over sin egen Mangel paa Handleevne, Magtesløsheden overfor al den Verdenskummer, han saa'.

Carolus hentede to spøgelsetynde Arme ud fra Felden, som han laa under, stemmede dem mod Bænken og rejste sig møjsommeligt op i siddende Stilling. Det var først som om det store, bløde Hoved ikke vilde følge med, men han fik det samlet fra Bænken. Og da han sad op, hang Hovedet ham som en Dejg ned over Øjnene og naaede Skuldrene.

Da jeg finder den, holder den endnu Svalen i Kløerne. Saadan er det at jage. Man ved aldrig, hvad der møder een. Hvert skiftende Sekund bærer nye Ting i sit Skød. En Vogn knager møjsommeligt henad en sandet Markvej. Kusken sidder duknakket med Pisken mellem Knæene. Snærten hænger ham langt ned ad Ryggen; han sover. Hesten standser for hvert Skridt og nipper af Vejkantens Græs.

Vi ere Dårer for Kristi Skyld, men I ere kloge i Kristus; vi svage, men I stærke; I hædrede, men vi vanærede. Indtil denne Time lide vi både Hunger og Tørst og Nøgenhed og Næveslag og have intet blivende Sted og arbejde møjsommeligt med vore egne Hænder.

Og der stod de saa i Sne til Bugen og stirrede efter hende og kunde ikke komme til Vejret igen. Det Djævelskab! mumlede de Det Djævelskab til Beriderfrue! Hun jager nok Livet af sig selv engang! Og de kravlede møjsommeligt frem af Sneen, medens Toget rasede videre ... Det var Fastelavns Søndag. Hele Havslunde By havde Uger igennem glædet sig til denne Højtidsdag.