United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Før var det dem, der havde de høieste Kort og sadde i Forhaanden, nu var det mig, der sad inde med Hjerter Es og kunde dreie Spillet, som jeg vilde. Hun var naturligvis min Borddame. Ved et andet Bord lidt fra os saae jeg, at Gamle og Corpus Juris sadde, den første havde faaet Emmy, den anden Andrea Margrethe til Bords.

Det blev til et Mørke, hvori Ellen rugede over sig selv og var ligegyldig for alt andet. Intet havde Værd slet intet. Hvad var vel dette høieste, for hvilket hun havde givet sig hen? Saameget just, at hun foragtede sig selv. Saa dyrt købte man saa lidt. Hun kendte Livet og vidste, det var tomt, Menneskene og forstod, at de var Løgnere.

Men jeg vilde ikke dandse de følgende Dandse, thi jeg var i høieste Grad opbragt over det andet Afslag. »Saa er det dog sandt«, sagde jeg til mig selv, »at Qvinden er ikke Andet end Løgn og Falskhed og Bedrag og Coquetteri. Men saa vil jeg slet ikke dandse i Aften, saa kan de have det saa godt; ja om de saa paa deres Knæer vilde bede mig om at dandse, vilde jeg dog sige Nei.

At vor Kreds iøvrig var den aandfuldeste i Danmark og repræsenterede Landets høieste Intelligens, hørte jeg næsten hver Gang, vi kom sammen. Ja, den var ogsaa den hæderligste; thi de andre vare ikke blot mer eller mindre Idioter, men ogsaa svorne eller endogsaa meensvorne Fjender af Sandhed og Ret.

Dog nærede jeg en hemmelig Frygt for, at Corpus Juris skulde have gjættet Hensigten af mine Spørgsmaal, og istedenfor nu at tale lige ud med sin forblommede Tale vilde give mig at forstaae, at han i høieste Grad misbilligede mit Forehavende.

Gud give, vi Alle, som samled os her, Imellem de Roser og Blommer Maae finde den Rose, vort Hjerte har kjær, Saa grønnes først ret vor Skjærsommer! Jeg var i høieste Grad begeistret over denne Sang, thi den udtalte saa aldeles mine egne Følelser, at jeg ikke selv havde kunnet udtale dem bedre.

Derimod virker Tanken om en forestaaende offentlig Examen i høieste Grad forstyrrende baade paa Lærere og Elever. Det er umuligt, at Læresalen da kan forblive det rene og hellige Sted, hvor begge ret med Lyst og Iver kunne give og modtage, kunne nyde Sandhedens og Oplysningens herlige Frugter.

-Men ved De hvad, Vilsac, og hun talte noget roligere man kan fødes med de besynderligste Ønsker. Gjætter De, hvad der som Barn var mit høieste Ønske?

»Bævende Hjerteudbrød Corpus Juris i høieste Grad opirret, som om det kunde være en personlig Fornærmelse mod ham selv, »hvad er det for et bævende Hjerte, som der skal siges Godnat til? Er det Digterens eget, hvad nærmest synes mig at være Meningen, hvad skal saa den sidste Linie betyde: »Sig det, Du veed det jo nok« skal Fuglen da sige til ham, hvad han selv godt veed i Forveien

Var jeg langt borte fra Dig, jeg skulde ikke glemme Dig vandrede jeg blandt Resterne af Hellas' svundne Herlighed, dog skulde jeg mindes Dig; stod jeg i Pharaonernes gamle Land, dog skulde dit lave Straatag med de hvide Skorstene rage høiere op for min Tanke end Ægyptens høieste Pyramide. Se det er Ouverturen, men den er ikke af mig, den er af Gamle. Hermed hænger det saaledes sammen.