United States or Central African Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var en høj Fistel, der somme Tider knækkede over, skrøbelig og skælvende som hun selv. Og dog fyldte den Mørket om os med Toner; en vemodig Melodi, der greb os i hendes simple Foredrag. Hun sang: „Naar du kommer til Ikamiut Norden fra, vil et stort Fjæld komme til Syne; stejlt falder det i Havet. Tinden staar i Skyer. En dejlig Kvinde styrtede fordum ned fra Tinden.

Man sad rundt om paa Teltgulvet. Kvinderne sad i Nærheden af Lampen og syede. Ude var det maanelyst og stille. Der hørtes kun svage Bølgeskvulp nede fra Fjæren. Malanga fortalte. Han var en lille Mand paa et halvhundrede Aar hurtig i sine Bevægelser og behændig i sin Tale. „Der er jo nogle af de unge, der agter sig til Kingigtok i Morgen. Det er et underligt Fjæld.

Fjældet gled bort, Himlen løftede sig og forsvandt. Og det blev til ham alt, alt sammen. Han slap hende, og hun tumlede gennem Luften og faldt dybt, dybt ned mod det haarde Fjæld. "Kom," sagde han. Hun rejste sig viljeløs. Og de gik ned over Fjældet. Lysene oste af Mangel paa Luft. De gule Flammer smaahoppede og viftede omkring de lange, sorte Taner.

I Nærheden af sin Boplads hørte han, atden stærke Mandvar bleven syg af Sorg over Tabet af sin Datter, og han var lige død, da de naaede hjem. „Støvlemandenbar nu Liget op paa et Fjæld for at stensætte det, og han lagde saa store og saa tunge Sten hen over Liget, at Blodet til sidst flød hen ad Klipperne.

Han beder da først det Menneske, han skal tale med, om at gaa et Stykke bort fra sig, helt op mod Vinden, helst paa et Fjæld; selv stiller han sig paa Læsiden nedenfor. Alt dette gør han, for at ikke nogle af hans slette Tanker med Vinden skal føres hen til Mennesket og smitte. Saa angiver han sig, skrifter og tager Afsked med Menneskene.

Ved sin Hjemkomst fandt han Gryden kogende over Lampeilden uden at der var et Menneske i Stuen. Da han ikke kunde begribe, hvorledes det hang sammen med disse Ting, gemte han sig en Dag bag et Fjæld for at holde Udkig, og se: En dejlig Kvinde med en stor Top og brede Hofter. Det var Ræven, der kunde skabe sig til et Menneske. Da den gik ind, sprang Pebersvenden efter hende.

Han fløj indefter mod Land, og han kom videre og videre fremefter og fik et stort Fjæld i Sigte, et Fjæld med en Syltinde. Han dalede lige ned paa Tinden og hvilede sig paa den med sin ene Fod, idet han snurrede rundt. Han saa nedefter, og se: et Hus fangede hele hans Opmærksomhed. Han stirrede derned og kunde se, at en Kvinde stod paa Gulvet og flænsede. Han lettede og sprang derned.

Derfor har man kaldt Ikamiut forLandet med de onde Vinde“. I gamle Dage skal det have været endnu værre. Vore ældste mener, at Verden bliver gammel og ligesom svagere af Ælde ... Ser du det store Fjæld deroppe? Tinden er skarp som en Harpunspids: Det er Glemselens Fjæld. Med dens Kastevinde mistede for mange Aar siden en gammel Mand sin eneste Søn.

Hunden vendte ham blot Ryggen og for op mod Konebaaden paa Stilladset, hvor Manden havde gemt sig. Et Øjeblik efter kom Hunden tilbage og kastede Mandens Testikler op foran sin Herre. Fra Pebersvenden hørte man ingen Lyd. Saa spændte Manden sine Hunde for og kørte bort. Et stort Fjæld. Midt paa det en Kløft. I Kløften en Dal. I Dalen et Hus.

Bortset fra saadanne barbariske og uhyggelige Træk er Artemis i Almindelighed en naadig og populær Gudinde. Hun er Gudinde for de Goder, Naturen giver, uden eller kun for en Del ved Menneskers Indgriben eller Medvirken. Hun færdes som Jægerinde paa Fjæld og i Skov, væbnet med Bue og Pil; i Kunsten fremstilles hun ofte ledsaget af Hjorten, Grækenlands ædleste Storvildt.