United States or New Caledonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og naar Talen saa var færdig, var der i Regelen en lille rødklædt Pige ved Haanden, som overrakte hende en vældig, højrød Rosenbouket, Louise Michel blev rørt til Taarer, takkede i bevægede Ord og erklærede, at hun modtog disse Blomster for at lægge dem paa den store Martyr Flourens Grav. Havde Jubelen ikke været vild før, blev den det nu.
Han mødte Grevindens Blik, hun rørte sig ikke, bevægede Viften sagte og svarede: "Det véd jeg." Ordene døde paa hans Læber, han kunde have slaaet hende i Ansigtet. Den næste Morgen rejste Grevinden, uden at Høg bekymrede sig derom. De tog fra Hamborg to Dage efter, standsede i Münster, i Düsseldorf og naaede endelig Cöln.
Jeg bøjede mig over til Lady Ver, saa jeg kom nærmere hen til ham, og jeg gjorde smaa Bemærkninger til hende uden at sige et eneste Ord til ham, men jeg flyttede min Stol, saa den stod saaledes, at han ikke kunde undgaa at se mig, og jeg bevægede mine Skuldre ganske lidt til den spanske Musik. Aa, jeg kan ogsaa danse som Carmen!
De bevægede sig frem og tilbage uden en Lyd, men dog med regelmæssige Bevægelser. Jeg iagttog dem, og medens jeg gjorde det, kom der en Rædsel over mig, som jeg aldrig havde kendt Mage til hele mit Liv. Jeg følte, at hvis jeg ikke kom ud af Værelset straks, vilde jeg falde besvimet om paa Gulvet.
De var færdige med at spise, og Fru Linde gjorde Tegn til Pastoren. -Ja, ja, siger Gamle Pastor, siger vi saa Skaal til Mo'er. -Tak for Mad. Alle rejste sig, og der blev en Summen ud i Haven. Katinka lænede sig mod Væggen. Det var som Støj og Tale derude var saa langt borte, og hun saa' kun Huus' blege, bevægede Ansigt, hans elskede Ansigt.
Saa hurtig og lydløst bevægede hun sig, at hun stod imellem os paa et Øjeblik, og det var kun den svage Rysten i Portieren, der fortalte os, hvor hun var kommen fra. "Jeg har set det hele," hviskede hun. "Hvor De har baaret Dem udmærket ad, min Herre!" Hun greb min Ledsagers Haand og kyssede den atter og atter, før han kunde frigøre den.
Han stirrede ud i Mørket, men der var intet Lys at se. Hvor blev dog Hjælpen af, hvor blev dog Hjælpen af. Og hvor det regnede. Han strakte atter Haanden ud og rørte ved Knøsens Bryst. Det bevægede sig endnu op og ned, men svagere end før. Og Lemmerne var vist ved at stivne. Store Gud, han sidder og dør for mig.
Jeg sad ved Siden af min gamle, gode Ven Elias, og jeg husker tydeligt hans Ansigtsudtryk, da Præsten kom til at berøre dette Punkt, samt at flere Fuldskæg i Nærheden bevægede sig, som om Ejermændene var i Færd med at synke noget, de ikke havde faaet rigtig gennemtygget. Jeg husker ogsaa, at Præsten rejste straks efter Vielsen, og at vi gik op i Brudehuset.
Jeg vil nyde at kunne gøre, hvad jeg vil." "Og hvad vil De da gøre?" "Jeg vil tage til Claridges, indtil jeg kan se mig om efter noget andet." Han bevægede sig uroligt. "Men har De da ingen Slægtninge? Ingen, som kan tage sig af Dem?" "Det tror jeg ikke. Min Moder var ikke noget særligt, véd De nok en Frøken Tomkins." "Men Deres Fader?"
"Jeg er her, for at jeg kan udføre de levendes og dødes Befaling." "Det er godt," svarede den anden og satte sig ned igen. I fem Minutter eller saa var der en ny Pavse, under hvilken ingen talte, og ingen bevægede sig. Jeg stod ved den ene Side af Døren, og den Mand, der havde ført os ind, ved den anden.