Jo-jo, Søen spytter flinkt, og mellem Bølgetoppene er der dybe Svælg. Det bliver en drøj Arbejdsdag. I Oljetøj drager Folkene tilsøs, men det er ikke til at ro i den stive Dragt. De maa smide den og lade sig bravt vaske. Jollen hives op og ned, man kan snart ikke mere følge den fra Kutterdækket, og længere end ellers varer det, inden den naar tilbage efter at have kastet Vaaddet.