United States or Zimbabwe ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Du vet jo, jeg er glad i dig,» sa hun alvorlig. «Men det er ikke nogen følelse, du kunde nøie dig med i længden. En hel og sterk følelse har jeg altsaa ikke evnen til .» «Vist har du det. Det har alle mennesker. Jeg var jo saa sikker paa, jeg kom aldrig til at opleve andet end disse smaahistorierne.
For mor var det nok, at hun var min kjæreste. Ja saa slog Titti op » «Var De svært bedrøvet?» spurte Jenny sagte. «Ja. Jeg var det. Jeg kom egentlig ikke helt over det, før hernede. Men det var vist mest min forfængelighet, som led. Ikkesandt hvis jeg hadde elsket hende ordentlig, saa maatte jeg jo for eksempel ha ønsket, hun skulde bli lykkelig, da hun giftet sig med en anden?
Ja vi har jo endel fælles interesser. Og naar man gaar slik og ingen har at snakke med ellers .» «Jamen De maa vænne Dem til at snakke italiensk. De har jo lært det. Vil De gaa en tur med mig saa snakker vi bare italiensk hele tiden. Jeg skal være maestra for Dem. Frygtelig streng!» «Tusen tak. Men De vilde vist ikke finde mig morsom, frøken Jahrmann andet en ufrivillig.» «Tøv. Neimen vet De.
Jeg mødte den ny Rejsende allerede i Trappen, en ung Mand med store blå Ankertegninger på Håndbagerne; bagefter ham fulgte en Sjouer med en Skibskiste på Skulderen. Den fremmede var vist en Sjømand, altså blot en tilfældig Rejsende for Natten; han skulde nok ikke optage mit Værelse i nogen længere Tid.
Og i den Tilstand vilde De absolut gå ind et Sted og drikke Vin med mig. Nej, Tak!« »Det var altså for mit misserable Udseendes Skyld, at De ikke vilde gå med alligevel da?« sagde jeg. »Nej,« svared hun og så ned. »Nej, det skal Gud vide, det ikke var! Jeg tænkte ikke på det engang.« »Hør,« sagde jeg, »De sidder vist her i den Overtro, at jeg kan klæde mig og leve akkurat som jeg ønsker. De?
«Aæh ulykkelig. Jeg traf hende i Paris i 1905. Det værste er, hun er vist aldeles ikke pervers av naturen.
Jeg visste ikke selv, hvad det var, jeg visste bare, jeg orket ikke høre dig si slik jeg visste, jeg kunde ikke la det ske det var, som det gjaldt mit eget liv . Og du snakket om barnet det gjorde saa vanvittig ondt at du hadde lidt saan, og jeg kunde ikke hjælpe og ja, jeg visste det ikke da, men det var vist det og, at jeg vilde, du skulde holde av mig . Og jeg forstod det alt, Jenny, den grænsesløse kjærlighet og det forfærdelige savn for slik holder jeg jo netop av dig.
«Ja,» sa hun glad i stemmen og nikket. «Jeg liker det, jeg og.» «Og saa gik jeg nedover. Alt det ny og gamle om hinanden. Og springvand overalt, som rislet og randt og plasket. Jeg gik like ut til San Pietro; det var mørkt, da jeg kom dit, og jeg stod og saa paa de to fontænerne der. De springer vist hele natten her i byen?» «Hele natten næsten hvor man kommer, saa hører man springvand.
Der, hvor jeg stod, havde jeg Udsigt til en Klædesnor og en åben Mark; langt ude lå Gruen tilbage af en nedbrændt Smedje, hvor nogle Arbejdere var i Færd med at rydde op. Jeg lagde mig med Albuerne ned i Vinduet og stirred ud i Luften. Det blev ganske vist en lys Dag, Høsten var kommet, den fine, svale Årstid, hvori alting skifter Farve og forgår.
DAGNY. Gunnar er din fosterbroder; forsandt, jeg måtte kende dig ilde ifald du vægrer dig. Venskab har du vist mig hvorhelst vi færdedes; du vil ikke denne gang være mig imod! DAGNY. Og at fare fra landet, medens Hjørdis sidder med had igen; nej, nej, det må vi ikke! GUNNAR. Stor uret har jeg øvet mod Ørnulf; før det er gjort godt igen får jeg ikke fred for mig selv.
Dagens Ord
Andre Ser