United States or Palestine ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu derimod, da I er stedet til møde med fru Inger, og venteligen har forvisset eder om, hvor uvillig hun er til at tage sig af vore anliggender, vil I skønne, at det er klogest, så snart ske kan, at give hende tilbage, hvad hendes er. Vel turde det da være muligt, at glæden, trygheden og taknemmeligheden " " dette er nu vort sidste håb". Det er guld værd!
ØRNULF. Det sagde han! Ha, ha, nu skjønner jeg; Gunnar har skikket sin søn bort, Kåre ligger i ufred med ham THOROLF. Og nu roer han efter og dræber gutten! Afsted alle; det bytte vil vi strides om! THOROLF. Hvad har du isinde? ØRNULF. Lad mig om det; det skal blive mig, og ikke Kåre, som tager hævn! THOROLF. Jeg går med dig! ØRNULF. Nej, du følger Sigurd og din søster til Gunnars gård.
Først vil jeg vinde for vor sag hver borger med frihedssind, der sætter folkets hæder og fædrelandets velfærd over alt. Den gamle Romer-ånd er end i live; dens sidste gnist er ikke ganske slukket. Nu skal den pustes op til klare flammer, så lysende, som aldrig før de steg. Ak, altfor længe lå et trældomsmørke, så sort som natten, over Roma spredt.
Den Stjerne, som dit Øje maaler, har ikke Morgenstjernens Straaler, der strengeligen, naar den daler, tilbage Aanderne befaler. O, Francis , elskte Francis , bliv! Jeg synge vil den Sang jeg kvad, da du til England kom tilbage fra Slaveskibene at jage. Min stolte, skjøndt en Jomfrus, Glæde, da glemte Kjærlighed at kvæde: kun Fædrelandets Priis den kvad.
Men skulde der i Morgen komme en anden Mand og sige, at han har fattet samme Plan som jeg, saa vil jeg med Glæde lade ham have Forrangen. Jeg føler ingen særlig Ærgerrighed efter at dø Heltedøden, jeg kan lige saa godt som alle de andre dø i Mørke og Ubemærkethed. Men et Tilbud som mit gøres ikke hver Dag, og man betror heller ikke hvem som helst en saadan Opgave.
Det er den frihedssjæl De pralte med, den, som gad vove, når kun målet var der! SVANHILD. De svaret véd: På Deres veje kan jeg aldrig nå Dem. Så nok om den ting; lad så verden få Dem. Nu vil jeg sige Dem et alvorsord til tak for frelsens hånd, De vilde rakt mig.
Jeg vil forlange noget for dig, et eller andet. Det skal være den fattige opfinders eneste løn. Å du snille, snille far! Nå, synes De ikke ganske bra' om det, til en forandring, at sidde ved et godt besat bord i en lykkelig familjekreds? HJALMAR. Ja, disse timer ved bordet sætter jeg virkelig pris på. GREGERS. Jeg, for min del, trives ikke i sumpluft. RELLING. Sumpluft?
„Skal forsøke.“ Nu hjalp gutterne ogsaa til. De trak saa tauget blev aldeles stramt og tyndt. Tilsidst hørte de en ramlende lyd. „Saa, nu er det løst,“ ropte Longley. „Faa det saa over gulvet.“ Skrapende og knakende blev skrinet trukket til de hadde det like under aapningen. „Hold bare tauget stramt! Nu kommer jeg op og hjælper til. Dere vil aldrig faa det op alene.“
Og ve, når engang regnskabsdagen kommer, og når vi stædes for den store dommer, og når han kræver, som retfærdig Gud, den skat han lånte os i livsenshaven da , Falk, et svar, som sletted nåden ud: "Den har vi mistet undervejs til graven!" Kast ringen! Vil du! FALK. Kast den! Jeg forstår dig! Ja, det er kun på denne vej, jeg når dig!
FURIA. Jeg vidste det! Din sjæl, og ingen anden, er skabt for mig, så råber lydt en røst, som aldrig fejler og som ej bedrager. Så kom! O, kom og lad os følge røsten! CATILINA. Hvad mener du, min skønne sværmerinde? FURIA. Kom, lad os flygte langt fra dette sted; et nyskabt fedreland vi vil os finde.
Dagens Ord
Andre Ser