United States or American Samoa ? Vote for the TOP Country of the Week !
Sneglen der, som nu vil flytte hen paa næste Blad sin Hytte! Malte Blad, som vil sig hæve! Fagre Blomsterliig, som leve! O, hvad sød vellystig Skræk! Mens jeg stirrer paa dem møde mig forvirret længst hendøde Elskerinders Ansigtstræk.
„De gjorde bedre i at passe lidt paa Deres Mund!“ sagde den anden. „Har De Pas?“ „Ja, naturligvis har jeg Pas!“ „Vil De lukke Deres Sække op, saa at jeg kan se, hvad der er i dem!“ „Der er i hvert Fald ikke noget, der tilhører Dem,“ svarede Andrey mere og mere gnaven „De spilder bare Tiden for os!“ „Gør, som jeg siger, og se, at du kan rappe dig!“ brummede Politimanden.
SIGURD. Nej, det er gavnløst råd; Kåre må du søge inat, hvis du vil ramme ham; thi er udåden øvet, så stævner han tilfjelds. Gunnar har jeg æsket til holmgang; han er dig viss nok, ifald ikke jeg selv nå ja, ligegodt, inat må han skærmes mod sine uvenner; ilde var det om slig ugerningsmand, som Kåre, tog hævnen fra mig! ØRNULF. Sandt siger du der.
FRU INGER. Hvorledes skal jeg forstå eder? NILS LYKKE. I har altså ikke fattet, hvad jeg den hele tid har sigtet til? Nu vel; ærligt og ligefrem vil jeg da sige eder alt. Vid da, at kongen og hans råd tilfulde har indset, hvorledes der i længden intet sikkert fodfæste findes for os i Norge, dersom adel og almue, således som nu, vedbliver at tro sig forurettet og undertrykt.
WERLE. Nå, så kunde jeg jo ha' sparet min gang her op. For da nytter det vel ikke at spørge dig, om du vil flytte hjem til mig igen? GREGERS. Nej. WERLE. Og ind i firmaet går du vel ikke heller? GREGERS. Nej. WERLE. Godt. Men da jeg nu agter at indgå nyt ægteskab, så vil boet bli' skiftet imellem os. WERLE. Du ønsker det ikke? GREGERS. Nej, jeg tør ikke det for min samvittigheds skyld.
Aldrig vil jeg glemme din ømhed og din varme i den korte tid, du elske de mig din søde ungdom og din fine og blide hengivenhed i vor korte lykkes dage. Vor lykke maatte blive kort; det burde vi vel vidst begge. Jeg burde vidst det du kunde vel have vidst det, dersom du havde tænkt; men hvad tænker to mennesker, som drages mod hinanden?
MARGIT. Nej, Gudmund, hør! Ved gud og mænd ! GUDMUND. Forlyst dig som før; lev du i gammen og ære; så lidet skal Gudmund mørkne din dør; ret aldrig han skal dig besvære. MARGIT. Nu er det nok. Dine bitre ord vil volde dig anger og kvide.
Det er det hele.» «Du har kanske midler til at tvinge ham du, Dick.» «Se, din vesle taagehjerne begynder at skimte en tranlygte gjennem skodden nu, lader det til. Jeg siger ikke, at jeg har midler til at tvinge ham; men hvad jeg mener er at vi maa arrangere det slig at Hahn & Hinken vil sælge naar vi vil kjøbe.»
EKDAL. For fanden, kan ikke han, Gråberg, vente en dags tid eller to? Det står da ikke om livet ved jeg. HJALMAR. Nej; og du er da ikke nogen træl heller. EKDAL. Og så var det dette her andet derinde HJALMAR. Ja, det var just det. Vil du kanske derind? Skal jeg lukke op for dig? EKDAL. Vilde rigtig ikke være af vejen. For så havde vi det fra hånden. EKDAL. Just så, ja.
Hvorledes det, mener du? GREGERS. Du har dukket under og bidt dig fast i bundgræsset. HJALMAR. Sigter du kanske til det næsten dødbringende skud, som har rammet far i vingen og mig også? GREGERS. Ikke nærmest til det. Jeg vil ikke sige, at du er skamskudt; men du er kommet ud i en forgiftig sump, Hjalmar; du har fåt en snigende sot i kroppen, og så er du gåt tilbunds for at dø i mørke.
Dagens Ord
Andre Ser