United States or Guatemala ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu! for mine Landsmænds Skyld, at ei Skam paa dem skal falde og I Uslinger dem kalde, vil jeg Aarsagen berette, aabne jer min Kummers Byld. Dog, Kaptain, først siig mig dette: ejer Selv De Børn derhjemme? Naar saa er, da vil det blive idetmindste let for Dem mig den Svaghed at tilgive, at jeg ikke kunde hemme Taaren, som sig trængte frem.»
LENTULUS. Så hør, hvad fremgangsmåde jeg har tænkt mig. Først CATILINA. Her er jeg, venner! ALLE. Catilina! Han! Fordømt CATILINA. Sig frem, hvad fordrer I af mig? Dog nej; jeg véd jo, hvad der handles om. Jeg vil jer føre. Vil I følge mig? Ja, Catilina, ja, dig vil vi følge. STATILIUS. Man har bedraget os GABINIUS. har løjet på dig!
«Nei, jeg kommer saa snart jeg kan, for bagefter maa jeg op paa kontoret og tale et alvorsord med Hahn. Det er mulig han foretrækker at sælge «Styggen II» istedetfor at udsætte sig for skandalen. Det er sandelig ikke greit for ham stakkar, som har en saan ustyrtelig hidsig kompagnon.» «Hvad vil du sige ham da?» spurgte jeg. «Sige? Sandheden naturligvis.
Du elsker mer de matte, blege farver? Godt! Jeg vil hente dig den grønne sivkrans, som Silvia bar i de våde lokker, da hendes lig flød op ved Tibers munding. CATILINA. Ah, hvilke syner ! FURIA. Skal jeg heller bringe dig tidsel-klyngerne fra Romas torv, med brune pletter af det borgerblod, som strømmed for din hand, min Catilina? CATILINA. Hold inde!
«Ikke en øre betaler jeg. Gaa Deres vei. Jeg vil ikke se Dem for mine øine.» «Jovist betaler De. Hvis ikke er historien udover hele byen imorgen. Og Jonas Ratje aflægger ed paa at den er sand. Save?» Da forglemte Hinken sig til den grad, at han hug haanden i brystet paa Ratje for egenhændig at kaste ham paa dør. Men det skulde han ikke have gjort.
Den Vanvittige stirrer paa ham, og kryber sammen. »Ve mig!» mumler Alonzo. »Jeg har mistet mit Ideal, som skulde have ladet Alonzo de Tobar overgaae Esteban Murillos. Men varer en guddommelig Aabenbarelse længer? Jeg vil ile tilbage til Spanien, og i et Kloster bede Himlen at gjengive mig hendes Billede i Erindringen.»
CATILINA. Alt vil jeg, hvad min Furia forlanger; byd over mig, og sig, hvad jeg skal love. FURIA. Så hør. Skønt her jeg som en fange lever, jeg véd, i Roma færdes der en mand, hvem jeg har svoret fiendskab til døden og had bag gravens sorte skygger selv. CATILINA. Og så ? FURIA. Så sværg, min fiende skal vorde til døden din. Vil du, min Lucius? CATILINA. Det sværger jeg ved alle store guder!
Allerførst vil jeg sige dig, da det synes, som du gjør dig bebreidelser i anledning dit forhold overfor mig kjære lille pige, jeg gjør dig ingen saadanne, og det maa du hellerikke gjøre dig selv. Du har jo aldrig været andet end god og blid og kjærlig mod din ven.
Og at slæbes bort til fangenskab, eller at klynges op ! O nej, Inger Gyldenløve, det véd jeg forvisst, det vil I aldrig tåle! NILS STENSSØN. Og nu at lade mit liv! Nu, da det først ret skulde begynde! Nu, da jeg så nylig har fået vide, at jeg har noget at leve for. Nej, nej, nej! Tro ikke, at jeg er fejg, Inger Gyldenløve! Hvis der bare måtte forundes mig så mange levedage, at jeg
Disse to sidstnævntes afstamning fra de to sagakvinder, vil let falde i øjnene, når der først gøres opmærksom derpå. Slægtsligheden er umiskendelig.