United States or Mali ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Jeg siger Tak til den Slags Trofasthed og ønsker mig den ikke!“ sagde Andrey vredt. „Men det er latterligt at bruge Tiden til at skændes,“ vedblev han lidt efter noget roligere; „thi du ved dog lige saa godt som jeg, at jeg til Trods for din Protest rejser til Dubravnik. Det er bedre, at vi skilles som Venner; rimeligvis ses vi ikke mere førend min Afrejse.“
»Jeg har fulgt Mama til en Familie, Mama skal være ude iaften.« »Jaså!« sagde jeg. Nu var vi uvilkårlig begyndt at gå. En Politibetjent står på Gadehjørnet og ser på os. »Men hvor går vi egentlig hen?« siger hun og standser. »Did, hvor De vil, bare did, hvor De vil.« »Uf, ja, men det er så kedeligt at bestemme det selv.« Pause.
Vi skal nok naa dem igjen; la os først snakke med kapteinen paa damperen.“ „Udmerket idé,“ mente Sir Ralph.
Ve os begge; Sigurd, hvad har du gjort! Jeg gjort? Hvad fattes dig? HJØRDIS. Og alt det siger du mig nu! Men nej, det kan ej være sandhed! SIGURD. Det er sidste gang vi tales ved; hvert ord er sandhed du skulde lære at dømme mig mildere, derfor måtte jeg tale nu! Hjørdis! Bryd dig ikke om mig! Du! Ja Sigurd, jeg har elsket dig, det skønner jeg nu.
Han har vel sine provisioner som vi ikke faar vide noget om, som vi har vore, som han muligens aner; men som ialfald ikke staar i bøgerne hans.» «Ja, men netop derfor er det han maa og skal sælge. Vi skal have denne baaden for os selv, og naar vor halvdel giver 25 pct., saa giver den anden halvdel ogsaa 25 pct. Følgelig er det bedre at have hele greien selv.» «Visdom, Darling.
EKDAL. For fanden, kan ikke han, Gråberg, vente en dags tid eller to? Det står da ikke om livet ved jeg. HJALMAR. Nej; og du er da ikke nogen træl heller. EKDAL. Og så var det dette her andet derinde HJALMAR. Ja, det var just det. Vil du kanske derind? Skal jeg lukke op for dig? EKDAL. Vilde rigtig ikke være af vejen. For så havde vi det fra hånden. EKDAL. Just så, ja.
Dog, det er sandt: en levevis som vor CETHEGUS. O, ti med sligt! LENTULUS. Mit sidste arvestykke blev denne morgen mig for gæld berøvet. CETHEGUS. Nu væk med sorg og klager! Følg mig, venner! I lystigt drikkelag vi drukner dem! COEPARIUS. Ja, ja; det vil vi! Kom, I glade brødre! LENTULUS. Vent lidt; hist ser jeg gamle Manlius; jeg tænker han, som vanligt, søger os.
«Er gaardsrummet saa vakkert, som det har ord for?» «Ja svært vakkert. Nu skal jeg hjælpe Dem, at De kommer paa rigtig sporvogn.» Mens de stod og ventet, skraadde to herrer over gaten. «Nei se, staar ni här,» sa den ene. «Godaften,» sa den anden. «Saa gaar vi vel opover sammen da? Har dere været nede og set paa korallerne?» «Der var stængt,» svarte frøken Jahrmann mut.
Utstillingen fortsatte over søndag og det blev da spørsmaal om de skulde sælge mat paa søndag. W. U. mente at det maatte man naturligvis gjøre. „Man kunde jo ikke vente at presten var der; ti han maatte jo hjem og præke. Men han for sin del vilde være der og „runne standen“,“ sa han. „Søndag vil bli den bedste fortjeneste og vi trænger det,“ føiet han til.
Synes De ikke, det er en skandale folk med fæle saar eller forfærdelig vanskapte at de faar lov at gaa og tigge. Det offentlige burde da virkelig ta sig av saanne stakkars .» «Jeg vet ikke. Det er nu engang saa hernede. Vi fremmede kan jo ikke dømme om det. De liker det vel bedre selv tjener vel mere paa den maaten.»
Dagens Ord
Andre Ser