United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !
I dette Brev, skrevet Natten efter Overfaldet, takkede Boris Vennerne, der havde vovet deres Liv for ham, frem for alle Andrey, i
LENTULUS. Han viste fra sig alle vore tilbud; om vore anslag vil han intet høre. STATILIUS. Er dette sandhed? COEPARIUS. Hvorfor vil han ikke? LENTULUS. Han vil ej, kort og godt. Han svigter os; forlader vennerne, forlader staden. STATILIUS. Forlader, siger du? CETHEGUS. Han drager bort i denne nat. Nu, dadles kan han ej; hans grund var gyldig LENTULUS. Fejghed var hans grund!
Masha bad derpaa Andrey om at hilse alle Vennerne, der blev tilbage, og udtalte sluttelig i varme Ord et Ønske om, at han endnu længe maatte beholde sin Frihed og være i Stand til at udrette mere for den store Sag, end hun og Søsteren havde været i Stand til.
Hun spurgte, om han vilde følge hende ud at se paa Illuminationen, og til hendes store Glæde samtykkede han. „Men det er sandt!“ udbrød hun. „Jeg har helt glemt, at jeg har en Besked til dig fra Zina! St. Petersborg Vennerne har skrevet, at en ung Pige, som du kender, af Georg er bleven foreslaaet som nyt Medlem af Ligaen, og Georg har bedt Zina og dig om at stemme for hende.“
Hun maatte forsøke vælge, om hun skulde leve eller dø. Hun vilde ditned igjen, hvor hun engang hadde følt sig fri og sterk alene, bare med sit arbeide. Hun længtet efter det og efter vennerne, de paalidelige kamerater, som ikke kom hinanden saa nær, at det gjorde vondt, men levet side om side med hver sit eget og det som var deres alle tillid til sine evner, glæde ved sit virke.
Kommer du tilbage for at blive?“ „Ja!“ svarede han. Helene, som var gaaet ud for at besørge nogle Ærinder for sig selv, opgav sit Forehavende og tilbød at følge Andrey til Hovedkvarteret. Paa Vejen maatte han udførligt fortælle alt om den ulykkelige Begivenhed i Dubravnik og Vennerne der. „Og hvilke Nyheder kan du saa til Gengæld fortælle mig?“ spurgte Andrey, da han var færdig med sin Beretning.
Men gjort tryg ved den saa heldig overstaaede Visit og ivrig efter at se, hvem Fangen var det kunde jo være en af Vennerne glemte han i dette Øjeblik at iagttage den nødvendige Forsigtighed. Lænet op imod Jernstangen tog han Plads i Gangen nogle faa Skridt fra Porten.
Han tænkte paa Tania, paa Vennerne, paa Partiet og paa Fædrelandet paa en fuldstændig lidenskabsløs Maade, som om det alt var noget, der laa ham saa uhyre fjernt. Da Vatajko noget senere kom ind, traf han Andrey fuldt paaklædt og rede. Den unge Mand saa paafaldende alvorlig og bedrøvet ud; men Andrey lagde næppe Mærke til ham; for ham var han kun en Skygge.
Petersborg, og saa faar vi fuld Besked.“ „Følges vi ikke ad til St. Petersborg?“ „Nej,“ svarede David. „Jeg skal videre til Schweiz, og maa blive der i nogen Tid.“ „Véd Vennerne, at du kommer? Har du skrevet til dem?“ „Nej, det gør jeg aldrig, det er bedre at komme uventet. Hvorledes lever de?“ „Der er intet at fortælle!
Dagens Ord
Andre Ser