United States or British Indian Ocean Territory ? Vote for the TOP Country of the Week !


«Ja er det noget at snakke omRatjes beskedne ydmyghed var med engang som strøget af ham. Stemmen blev hidsig og agressiv. «Det var vel billig nok sluppet det. Eller kanske De synes, det vilde lønnet sig bedre at tage et par aars tugthus for at redde de lumpne kronerne for toldvæsenet.

Og Dale? Du maa da være saaret? Vi saa dig synke i knæ.“ „Nei da, alt vel, Jack,“ svarte Sir Ralph muntert. „Jeg ser ikke ut til at være dødelig saaret, vel? Og Dale? Nu satte han jo kursen ned i forkahytten, og saa ut som han syntes det hadde været bare moro at agere skjold.“ „Jeg begynder at ane hvad miraklet bestaar i,“ sa Longley og smilte rolig.

Med de tre Fanger bliver der altsaa syv Mand af vore; dertil behøves to Vogne med tilsvarende Kuske for at føre dem hurtigt bort. Tænk blot, hvilket Materiale der udfordres til at gennemføre din Plan!“ „Med lidt Energi vil vi vel nok kunne skaffe baade Penge og Folk,“ svarede Andrey. „Maaske! Men det bliver jo en ligefrem Nedsabling, og det er da egentlig ikke det, vi vil.

For jeg burde da vidst, at I stændig går med en ræv bag øret. NILS LYKKE. Ja, men ser I, her kommer ræven vel tilpas, hvis våbnene skal være lige begge sider. Og jeg sige eder, at det er mig af højeste vigtighed, at jeg skiller mig vel og i al stilhed fra min sendelse. I skal vide, at min herre, kongen, var mig lidet nådig, da jeg rejste.

Hvorledes gaar det egentlig dig?“ sagde han til Georg. „Det er snart en Evighed, siden jeg har set dig! Du er vel midt i en Skabelses-Paroksysme, kan jeg tænke mig?“ „Jeg har siddet og hekset med Renskrivning, hvis det er det du mener?“ svarede Georg. „Og nu fejrer du formodentlig dit Værks lykkelige Fuldendelse?“

De bruker sine vaaben godt og vel beregnet,“ maatte Sir Ralph indrømme. Jo nærmere de indfødte kom aeroplanet, desto voldsommere blev ilden fra platformen. En stadig økende masse av faldne hindret fremrykningen, og man kunde se de forreste begynde at sagtne løpet. „De vil faa stanset dem denne gang. De vilde liker ikke den geværilden,“ sa Sir Ralph.

EKDAL. De kan da vel forstå, at hun har et traug med vand til at plaske i. HJALMAR. Friskt vand hver anden dag. Men, snille Ekdal, nu blir her isende koldt, du. EKDAL. Hm, lad os lukke da. Er ikke værdt vi forstyrrer dem i natteroen heller. Ta' i, du Hedvig. EKDAL. En anden gang kan De se hende rigtig. GREGERS. Men hvorledes fik De fanget den, løjtnant Ekdal?

Og, endskjøndt I er' saa sande, maa jeg troe, I aldrig gro'de blandt de andre paa vor Klode, men engang i Edens Lande: Blomstre! at I derfor ere Blomstre vel, men endnu mere: Blomsterblomstre, disse liig, som fortrylle os i Haven, som en Aand i Himmerig ligner Liget under Graven.

Nu kan I elske for åbne døre, nu kan I favnes den lange dag, nu kan I kysses efter behag; frygt ikke lytterens øre. Nu kan I sværme dejligt, I to; det har I lov til ude og hjemme. Nu kan jer kærlighed frit sætte bo; plej den og vand den og lad den gro; vis os nu pent I har nemme! Nej, at jeg ikke skulde vidst det, Lind; jeg skulde drillet Dem! Uf, ja, hvor græmmeligt! Han skrev vel, Anna?

STRÅMAND. Ja, gives vel et sind, døvt og lukt, at ej det finder sligt et optrin gribende? det er skærpende, det er slibende, det er vækkende, at se et ungt umyndigt barn, som bringer ofret, tungt, men villigt dog pligtens alter. FRU HALM. Ja, men hendes slægt har også været virksom. FRØKEN SKÆRE. Ja, jeg og tanterne, det véd jeg da! FRU HALM. Ja, vi er om jer, hvor I står og går