United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !


Se, derfor vil I forstå, hvad jeg har at sige eder. Vid da, at også jeg engang har levet et liv, som I her. Jeg tænkte mig, at når jeg trådte ud i den store vide verden, da vilde der komme mig imøde en ædel og herlig kvinde, som skulde vinke ad mig og vise mig vejen til et berømmeligt mål. Jeg bedrog mig, Eline Gyldenløve! Kvinder kom mig imøde; men hun var ikke iblandt dem.

Det var en klar Søndag Eftermiddag i den første Halvdel af August; Andrey var paa Vejen hjem fra et Arbejdermøde i Vyborg-Kvarteret, der stod under hans særlige Varetægt.

Nej, jeg kunde ikke komme ud i Skogen iaften, det fik som det vilde, jeg havde ikke Kræfter til det, og Vejen var endeløst lang. Jeg vilde Natten til at , som den bedst kunde, og blive hvor jeg var; blev det for koldt, kunde jeg spadsere omkring lidt ved Kirken, jeg agted ikke at gøre flere Omstændigheder med det. Og jeg læned mig bagover og halvsov.

GREGERS. er det kanske Dem, som driver forretningen? GINA. Ja, når ikke Ekdal har tid selv, GREGERS. Han er sagtens opta't af sin gamle far, han, kan jeg tænke. GINA. Ja, og er det da ikke noget for en slig mand, som Ekdal, at her og ta' potrætter af kreti og preti. GREGERS. Det synes jeg også; men når han nu engang er slåt ind den vejen,

Flau og vred drog jeg mig igen ud Gaden og gav mig til at i Retning af Slottet. Var det nu ikke også som hede, levende, evige Fan, at det aldrig vilde tage nogen Ende med mine Genvordigheder! Med lange, rasende Skridt, med Frakkekraven brutalt brættet op i Nakken og med Hænderne knyttet i Bukselommerne, gik jeg og skældte ud min ulykkelige Stjærne hele Vejen.

I den første Landsby, de kom til, lejede de et lille Enspænder-Køretøj og ankom ved Middagstid til Jernbanestationen. Her ventede David paa dem med den gode Nyhed, at Vejen var klar, og ikke længe efter dampede de af Sted til St. Petersborg.

Nej, dertil har der ikke været Tid,“ svarede Zina. „Jeg fik Telegrammet i Aftes længe efter mit Møde med Slutteren. Men naar de ikke ser nogen i Gaden, vil de snart kunne tænke sig til, at der er kommet noget i Vejen.“ „Nej, saadan kan det ikke gaa. Naar de ingen ser, vil de simpelthen tro, at vi ikke har naaet at komme paa Plads, og at Angrebet vil finde Sted paa Tilbagevejen.

Men hvad er der i Vejen med dig, Andrey!“ udbrød Helene i samme Øjeblik. „Du er jo bleg som et Lig!“ „Er jeg?“ stammede den tiltalte. „Det maa være det grønne Skær fra Træet derude.“

Og når vor kærlighed til slut har endskab, og afdør, til opstandelse som venskab, skal sangen binde mellem før og da . Og krøges end min ryg i flugt med pulten, og blir mit dagværk kun en krig mod sulten, går jeg glad dog vejen til mit hjem, hvor det forsvundne står i toner frem. Er der en stakket kveldstund helt vor egen, da er jeg sluppen skadesløs fra legen! Falk vender sig mod lysthuset.