United States or Palestine ? Vote for the TOP Country of the Week !
FINN. Ja, for en time siden kom her en fremmed mand. Har du set ham? FINN. Nej, det har nok ingen uden portvægteren, så vidt jeg véd. Han blev straks stedet for fru Inger, og hun NILS LYKKE. Nu? Hvad hun? Han er dog vel ikke allerede borte igen? FINN. Nej; men hun holder ham nok skjult inde i en af sine egne stuer, for NILS LYKKE. Det er godt. Se ikke så dumt på mig!
Den anden, en ung, kraftig Mand paa treogtyve Aar, ved Navn Sazepin, var en af Davids Med-Sammensvorne; han havde beklædt en underordnet Stilling i et Linieregiment, men var efterhaanden bleven saa mistænkeliggjort, at Ligaen mente det var bedst, at han „forsvandt“ en Tid.
SIGURD. Hvad agter du at gjøre? ØRNULF. Det ved jeg ikke; men langvejs skal det spørges at Ørnulf fra Fjordene har gæstet Gunnar herse! Kan hænde; men det siger jeg dig, Ørnulf, bære våben på ham skal du aldrig, sålænge jeg er ilive! ØRNULF. Ikke det! Om jeg nu så vil det! SIGURD. Ej skal det ske, end ikke om du så vil det.
Dere indrømmer jo mer eller mindre aapenlyst, at kjærlighetsforhold er det eneste, som interesserer dere. .» «Der er da mænd og, som gjør det i sin opførsel ialfald.» «Jamen et ordentlig mandfolk har da ikke respekt for saanne jentefuter. Officielt saa vil vi da ikke ha det opfattet som andet end en naturlig adspredelse ved siden av vort arbeide.
Og tilsidst blev sletten yppig og grøn, og det vældet av farver langs grøftekanterne, og svovlgul iris og store hvite skjærmplanter stod og speilet sig i torvmyrernes vandhuller. En vakker dag drev der utover landet søt høiduft, som blandet sig i den salte tarelugt fra stranden. Badehotellet blev aapnet og der kom sommergjester i de smaa huser ved moloen.
«Ja jeg skjønner mig jo ikke noget paa det men . Jeg synes nu, de er storartede. Min mand paastaar rigtignok selv, de er ikkeno tes, men det er nu bare noe, han sier. Nei ,» hun lo litt bittert. «Min mand er noksaa makelig, ser De. Og leve av den der malingen kunde vi jo ikke, da vi var blit gifte og hadde faat barna, saa han maatte jo ta sig noe nyttig for ved siden av.
DAGNY. Ja ja, det ved jeg! SIGURD. Men alle mente de, at det var ugørligt; thi bjørnen var det vildeste udyr; ingen uden Hjørdis kunde komme den nær, og den havde tyve mænds styrke. DAGNY. Men Gunnar fældte den dog, og blev navnkundig over alle lande for den dåd. Det blev han, men jeg øved dåden! Du! SIGURD. Da mændene gik fra gildestuen, bad Gunnar mig følge med til enetale i soverummet.
Ej vilde jeg, som hundreder før mig, ved ædelsind og milde dyder mindes; ej vilde jeg beundres; denne lod blev alt så mangens og vil blive det til tidens ende. Nej, af blod og rædsel jeg vilde bygge mig mit eftermæle!
Nej, jeg vil skride kækt mod mit mål; snart står jeg sejrrig der! CURIUS. O, Catilina ! Du, du her, min ven? CURIUS. Jeg måtte CATILINA. Hvorfor blev du ej i staden? CURIUS. Mig angsten drev; jeg måtte søge dig. CATILINA. For min skyld styrter du dig blindt i faren? Letsindige! Dog, kom i mine arme! Rør ikke ved mig! Kom mig ikke nær! CATILINA. Hvad fejler dig, min Curius? CURIUS. Bryd op!
For hun gik fort og smat letvint frem mellem de mange mennesker, som var paa benene allerede paa det smale fortaug. «Liker De vermut,» spurte hun. «Jeg skal ind og ha en her.» Hun drak den ut i et drag, staaende ved barens marmordisk. Helge likte ikke den bittersøte drik, som var halvblandet med kinin. Men det var nyt for ham og moret ham saan at stikke indom en bar i farten.
Dagens Ord